Billedleg - Hvem er hvem

Deltagerne skal deles i to hold. Deltagerne skal ud fra billeder, spørge ind til og gætte, hvem der er hvem.

Legen forberedes ved, der laves to sæt billeder af hver deltager, som printes ud.

Hvert hold får et sæt billeder.

Holdene sidder adskilt med et tæppe imellem sig.

Hver deltager ligger et tilfældigt billede, fra deres sæt, på bordet.

Et hold begynder, med at spørge ind til det andet holds billede. ”Har personen kjole på.” ”Bruger personen briller”. Osv.

Holdene må kun stille et spørgsmål af gangen. Holdene skiftes til at spørge hinanden.

Det første hold, som gætter personen på det andet holds billede, vinder billedet.

Legen kan leges på tid, eller med det hold, der til sidst sidder med alle billeder har vundet.

 

Skal legen gøres svære, så kan der bruges sort hvid billeder.

Legen kan ligeledes bruges som udklædningsleg, hvor alle skal klæde sig ens ud, så alle ligner hinanden, inden billederne tages. Så er det de små detaljer der tæller.

Som alternativ kan der bruges billeder af kendisser, som findes på internettet eller i blade.

Hvem er hvem

Billedleg. Hvor det ud fra billeder gælder om at gætte, Hvem der er hvem.

Deltagerantal:

2 hold af 3-7 personer.

Materialer:

Billeder af børnene.

Hvis der er flere hold end to, så kan der godt være billeder af alle børnene, og ikke kun af dem man sidder og spiller med.

Sted:

Inde og ude.