Bodyguard rundbold

Boldspillet spilles af to hold. Et udehold og et indehold. Bane som spilles på ligner en traditionel rundboldsbane. Banen er en firkant, hvor hvert hjørne er markeret med en kegle eller lignende. Keglerne står med ca. 20 meters mellemrum. På en af siderne "gives bolden op" af indeholdet.


Indeholdet deler sig to og to, så indeholdet består af en række tomandsgrupper, som igen fordeler opgaverne af "kaster" og "bodyguard" imellem sig. Første "kaster" for indeholdet sparker eller kaster en blød bold ud på banen. Når bolden er skudt/kastet af sted skal kasteren forsøge at komme rundt om banens fire hjørner uden at blive ramt af en fra udeholdet.
Kasteren må ikke bevæge sig tilbage på banen kun fremad og hjørnerne på banen er ikke baser, hvor man er fredet/beskyttet.
Bodyguarden skal beskytte sin kaster så han/hun ikke bliver ramt af bolden på vejen rundt om de fire hjørner. Bodyguarden er immun over for bolden.
Udeholdets opgave er at fange bolden og skyde indeholdets kaster med den, mens kasteren løber rundt på banen.
Ingen på udeholdet må løbe med bolden. Bolden skal afleveres/kastes til hinanden.
Løber en kaster tilbage på banen eller bliver kasteren ramt af bolden er kasteren død. Kommer kasteren hele vejen rundt på banen får holdet et point.
Når et par fra indeholdet, kaster og bodyguard, kommer helskindet i mål bytter de roller når/hvis de skal løbe igen
Indeholdet og udeholdet skifter titel som inde- og udehold hvis indeholdet får tre døde kastere.

Der kan spilles til et bestemt antal point.

 

Tip: legen kan variere med mange regler:

Kasteren må ikke løbe!

Kasteren skal bevæge sig på forskellig måde mellem keglerne. eksempelvis skal kasteren kravle mellem kegle et og to. hoppe mellem to og tre osv.

Der kan spilles med flere bolde således at der altid er ekstra bolde ude ved udeholdet, eller at der kan løbe flere hold af gangen. 

Bodygard rundbold

Et rundbold-lignende spil, hvor man danner par med en anden på det hold man er en del af. parene skal beskytte hinanden under spillet.

Antal deltagere:

8+(flere end otte)

Materialer:

En blød bold og 4 kegler.

Sted:

Ude. på en kvadratisk bane med 15 - 20 meter mellem hjørnerne.