Detektivleg: MORD

MORD er en interessant mordleg, som skærper alle deltagernes sanser, unge som gamle. Alle kan deltage. Legen giver deltagerne mulighed for at lege detektiv, anklager, forsvarer og jury. Alt imens deltageren er potentielle ofre for morderen!

Plottet i MORD er: En morder skal ubemærket dræbe 3 ofte uden at afslører sig selv. Når morderen har dræbt tre, så afholdes der en retssag, hvor de overlevede deltagere forsøger at afslører morderen.

MORD er velegnet til weekendturen, ekskursioner eller kurser, hvor deltagerne er sammen i et længere tidsrum og deltagerne deltager i forskellige aktiviteter på kryds og tværs deltagerne imellem. Spillet kan ligeledes spilles igen og igen. Deltagerne tildeles hver deres rolle i legen. Det eneste legen kræver, er et spil kort, og noget stof til armbind, og 10-13 deltagere, der er villige til at myrde eller blive myrdet for sjov, diskutere mordplaner samt alibier. Legen starter med uddeling af spillekort/fordeling af roller og slutter med en retssag, hvor morderen forsøges afsløret.

Spillets regler:

1) Der bør minimum være 10 deltagere, og der kan højst deltage 13 personer i MORD.
2) Så snart kortene er fordelt, som bruges til rollefordelingen, er spillet i gang.
3) Hver deltager trækker deres eget kort. Kortet skal bæres af deltageren under hele legen. Hvis en anden deltager under legen spørger efter ens kort, fremvises bagsiden af spillekortet straks. Har en deltager ikke sit kort på sig ved en forespørgsel, så tildeles deltageren uden kortet en straf - dette gælder både under selve spillet og under retssagen. Deltageren uden kortet meldes til spillederen, som holder regnskab med synderne.
4) Spillet forløber over ca. 48 timer sideløbende med andre aktiviteter. Fra uddeling af kortene til retssagens begyndelse. Legen kan dog afvikles med retsagen når morderen har dræbt 3 deltagere.
5) Det er ikke tilladt at diskutere spillet med andre - hverken medspillere eller ikke-medspillere - da dette ødelægger spillet ved at tilføre for meget information/misinformation.
6) Spillet må på intet tidspunkt forstyrre de allerede planlagte aktiviteter.
7) Der vælges en spilleder der styrer diskussion af regler og som, i fald det bliver absolut nødvendigt (og kun da), træffer den endelige afgørelse i en regeltvist.
8) En kopi af reglerne omdeles til alle deltagere, og spillederen laver en liste med alle deltagernes navne.

Regler for morderen:

1) Morderen er den Deltager der får kortspillets es. Korte 2 til Es i et hus bruges(klør,hjerter,ruder eller spar)
2) Morderen myrder andre deltagere ved at vise dem billedsiden af sit kort. Det er ikke tilladt for morderen at give sit kort til andre og få dem til at myrde for sig.
3) Ingen mord må udføres mens de fastlagte aktiviteter kræver deltagernes koncentration. Der må heller ikkemyrdes om natten mens deltagerne sover. Dog er det tilladt at myrde en deltager under en middagslur eller fiesta.
4) Morderen skal myrdes 3 deltagere - hverken mere eller mindre.
5) Morderen kan ikke begå selvmord.

Regler for de myrdede:

1) Når morderen viser en anden deltager sit kort – mord-kortet/esset. Så skal den myrdede spiller:
a) Blive præcis hvor de er i 3 minutter (med mindre det griber ind i andre fastlagte aktiviteter).
b) Huske tidspunktet og stedet for deres mord.
c) Så snart som muligt skal den myrdede henvende sig til spillederen for at få udleveret et armbind. Armbindet skal bæres under resten af spillet. Kun de myrdede deltagere må bære dette armbind.
2) Ofrene må ikke fortælle nogen at de er blevet myrdet. Bliver de spurgt af andre spillere, skal de dog svare, men den myrdede må kun oplyse, hvor og hvornår (eventuelt hvilken dag) mordet fandt sted, og ikke afsløre andre detaljer om mordet.
3) Bemærk: De myrdede deltagere er døde, hvad spillet angår: De kan ikke beslutte noget i spillet, og må udelukkende besvare alle spørgsmål der stilles med det ene samme svar. De må heller ikke diskutere spillet med personer, der ikke er med i legen.

Retssagen:

1) Retssagens formål er at forsøge at fastslå morderens identitet.
2) Alle spillere skal medbringe deres kort til retssagen. Hvis nogen ikke gør det, tildeles de en straf.
3) Retssagen må højst vare to timer - hvilket er spillederens opgave at sørge for overholdes. Når der er 5 minutter tilbage oplyses dette også.
4) Følgende vil ske under retssagen:
a) De 3 ofre forklarer selv hvor og hvornår de blev myrdet.
b) De resterende deltagere forklarer på tur, hvor de befandt sig på mordtidspunktet. De overlevende deltagere fremlægger deres alibier (andre medspillere der var til stede; husk ikke-medspillere eksisterer ikke).
c) Derefter oplyser de hvem de mistænker for at være morderen og begrunder deres valg.
d) En diskussion vil foregå mellem de potentielle mordere, for at fastlægge morderens identitet inden for tidsgrænsen.
5) Morderen skal findes skyldig ved afstemning af alle undtagen en af de ikke-myrdede deltagere i spillet (dvs. 9 ud af 10 generelt).

Straffen:

1) Hvis morderen bliver dømt skyldig, er det udelukkende morderen -  ham eller hende, der skal udstå den hårde straf. Straffen kan aftales på forhånd inden legen starter.
2) Hvis det lykkes morderen at myrde 3 og alligevel ikke blive dømt skyldig af de andre aktive deltagere, skal alle, undtagen morderen og ofrene, udstå den hårde straf.

3) De deltagere som glemte deres kort under spillet, så de ikke kunne fremvise det på forlangende udfører her deres straf.

MORD

En morder er løs! Kan morderen slippe afsted med sine ugerninger eller vil personen blive afsløret.

Deltagerantal:

10 - 13 personer.

Materialer:

13 spillekort. 3 Armbind. Spilleregler. Papir og blyant.

Sted:

Ude og inde. I forbindelse med et længrevarende arrangement.