Et utæt rør

Et plastrør på 2 meter sættes på højkant. Røret er lukket i den ene ende. Den ned mod jorden. I røret er der boret en række huller, nogle store og nogle små. Inden i røret ligger der en bold, som kan flyde. Deltagerne på holdet får nu til opgave, at de skal hælde vand ned i røret for derved at få bolden op af røret. Røret skal blivende stående på højkant på rørets lukkede ende. Samtidig med at røret fyldes med vand, så vil der komme vand ud af hullerne. Deltagerne skal bruge deres fingre, tæer og tilgængelige kropsdele til at sørge for at vandet ikke kan komme ud af røret inden bolden kommer ovenud af rørets top. Deltagerne får kopper, som de kan bruge til at fylde røret med. Røret kan med fordel stå i en stor murebalje eller et lille soppebassin som holdet tager vandet fra.

Antallet af huller skal afstemmes efter hvor mange hold som deltager i legen. 4 huller pr deltager + lidt ekstra er et godt udgangspunkt.

Et utæt rør:

Holdet skal hjælpe hinanden med, at få en bold ud af et rør ved at hælde vand i røret.

Deltagerantal:

4 - 7

Materialer:

Et plastikrør Ø110 eller Ø160mm x 2 meter. Røret bør være lavet i Polypropylen(PP) eller Polyethylen(PE), da de rørtyper ikke splintres ved hårdhændet behandling.

Et lille bassin eller en murebalje. Man kan selvfølgelig lege legen i vandkanten. Kopper(plast).

En godvandforsyning.

En lille bold som kan flyde.

Sted:

Ude.