Om fastelavnsriset.

Fastelavnsriseret er et bundt friske grene med uudsprungne skud, som tages ind så de springer ud til fastelavnsfesten. Fastelavnsriset pyntes med figurer, som klippes i pap. Børn bruger fastelavnsriset om morgenen fastelavnssøndag til at vække sine forældre med, ved at slå på deres seng og dyner. Traditionen er et symbol på frugtbarhed. Tidligere brugte man ligeledes fastelavnsriset på husdyrene på gården for også de kunne blive frugtbare.

Fastelavnsriset

Børn og voksne klipper nogle birkeris af et træ. Der kan sagtens bruges ris fra andre løvtræer. Risene tages ind i varmen og sættes i vand, så de springer ud til fastelavns søndag.

Riset pyntes med figurer, som klippes ud i pap. I gamle dage var der tre figure som karakteriserede højtiden når man klædte sig ud. Det var en stodder, en kælling og en bajads. Stodderen var klædt ud som en gammel mand - kællingen var ofte en karl(ung mand), klædt ud som en ung kone. Bajadsen var en slags klovn, som var iført en hvid skjorte, bånd og en særlig hat. Disse tre figurer har sikkert også pyntet som papfigurer på fastelavnsriset.

Fastelavnsris

Fastelavnsriset er oprindeligt et bundt friske birkeris.