Fup eller fakta

Fup eller fakta er en gammel leg, som blev gjort populær af et fjernsynsprogram, som bar samme navn. Programmet blev præsenteret af tv-legenden Erling Bundgaard. Legen går i sin enkelthed ud på at gætte ords betydning.

Inden legen starter findes der nogle ord fra ordbogen. Ordene skal være svære, forstået på den måde at de skal være ukendte for deltagerne. Ordene kan være slangudtryk, gamle ord, dialekt, fagudtryk. Klingon- eller elverord, hvis man er lidt af en nørd, eller ord som normalt vis ikke bruges af målgruppen.

Til hvert ord laves der to falske og en rigtig forklaring af, hvad det pågældende ord betyder.

Deltagerne kan konkurrere holdvis mod hinanden. Et ord af gangen. Hvor 3 deltagere på det ene hold læser hver deres definition af ordet op for det andet.  Derefter skal modstanderholdet nu gætte hvilket udsagn er den rigtige forklaring på, hvad ordet betyder. Holdene skiftes efter tur med at læse forklaringer på forskellige ord op for hinanden.

Det gælder selvfølgelig om at være så overbevisende når man læser en definition af et ord op , at det andet hold gætter forkert.

 

Fup eller fakta

Gammel leg, som er kendt fra TV, Hvor det gælder om at gætte ords betydning.

Deltagerantal:

Minimum to hold af tre personer.

Materialer:

Ordbog/ord

Stikordskort med bskrivelser af ordene og deres "betydning"

Sted:

Ude og inde.