Holdtagfat

Deltagerne inddeles i to hold. Et fangerhold og dem der skal fanges.
Der aftales et område hvor legen skal foregå.
Størrelsen på området afhænger af børnenes alder.
Midt på området er der et "fængsel". "Fængslet" er et aftalt område hvor de fangede skal holdes indenfor når de er fanget.
Det ene hold skal fange det andet. Deltagerne løber rundt på må og få. når en eller flere fra fangerholdet fanger en af de andre, eskorteres de fangede over til fængslet. Her er det fangerholdets opgave at de fangede ikke undslipper.

Fangerholdet skal således både have nogle der fanger og nogle der passer på dem de har fanget.

Legen skifter mellem fangerer og fanger når alle fra et hold er fanget og er anbragt i fængsel.

Tip: Det er en god ide at aftale hvor voldsom legen må være; må de fangede gøre modstand når de er fanget og føres over til fængslet, og hvordan slipper de ud af fængsel igen på lovlig vis.

Holdfange

Her skal det ene hold fange det andet hold og holde dem fanget indtil at alle er fanget.

Deltagerantal:

6 - 40

Materialer:

Ingen.

Sted:

Ude. På et afgrænset område.