Hvis børnene skal have et dolkebevis, så må det gerne foregå lidt højtideligt. Børnene skal fornemme at det at have et dolkebevis er en tillidserklæring, og det kræver at de skal udvise et ansvar når de bruger kniven. Dolkebeviset skal således  ikke bare erhverves ved at man et kvarter af spejdermødet snitter i en pind.

Forslag til instruktion i Kniv, sav og økse:
Knivbeviset i sig selv er egnet til de 7 til 9 årige
Kniv, sav og øksebeviset er velegnet til de 9 til 12 årige
ligesom en grundig instruktion i håndtering af værktøjet til kulsøpionering er velegnet til børn fra 12 år og op.

Brug af saven.
- Saven bruges til at forkorte træstykker på tværs af åreretningen, og ikke på langs af træets åreretning.
- Løvsaven, med grove tænder er velegnet til frisk og uforarbejdet træ
- Fukssvansen er velegnet til for-tørret tømmer.
- Der må ikke slås med saven. Der må ikke hakkes med saven pga. tænderne. Tænderne er slebet i en bestemt vinkel i forhold til hinanden, det er denne ”tandstilling” der er med til at saven kan save. 

- Brug hele savbladets længde. Pres ikke på saven når I saver. Er saven skarp vil den selv arbejde sig ned i træet i saver i. 

 
Sikkerhed vedrørende saven.
- Der indrettes en saveplads, hvor træet og saven kan håndteres rigtigt. Det bør være i forbindelse med huggeblokken til øksen og et afgrænset område så andre ikke kommer i vejen for savearbejdet
- Træet skal ligge fast når der saves.
- Træet, der skal deles skal ligeledes pladsers således at man ikke saver ned i andre ting som kan skade saven ved gennemsavning.
- Den ene ende af træet der skal saves skal ligge frit når der saves, så træet ikke klemmer om klingen på saven
- løvsaven. Saven skal kun betjenes kun af en person.
- hvis der skal saves igennem en stor pind kan den med fordel vendes under savningen således at savsporet hele tiden er så kort som muligt og der skal bruges færrest mulige kræfter
- Slap af når du bruger saven, pres den ikke ned mod træet. Brug hele savklingens længde.
 
Vedligeholdelse.
- En rusten sav er en døv sav. Sørg for den ikke er rusten eller vil ruste.
- Håndtaget og Savklingen aftørres efter brug
- Saven hænges op på et sikkert sted efter brug.
- Hvis saven ruster, kan klingen slibes på den flade side og smøres i rustopløsende olie.
- Hvis saven skal opbevares sammen i en patruljekasse med andre ting, beskyttes klingen med et cover eller en avis der rulles omkring klingen. Klingen kan evt. afmonteres.
- Hvis tænder er bøjet mere end de burde bør klingen udskiftes da saven ”sætter sig”.
- Er tænder knækket bør klingen udskiftes da saven hopper når den bruges.
 
Opgave:
- Tal om hvordan årene i et træ vender således i ved hvorledes i skal save i træet

- Tal om hvad det betyder at der er knaster i et træ
- Gennemgå ”Brug af saven” og ”Sikkerhed vedrørende saven”
- Indret en saveplads/huggeplads
- Sav med saven brug og vis hvad i har lært.
- Vedligehold saven tør af, slib og giv olie.

-Undersøg savens klinge og tænder. Prøv at skifte klinge på en bøjlesav.
 
Materialer:
Instruktionsark. Save. Brænde. Olie. Slibemiddel. Klude.
   
Brug af kniven.
- Kniven er som udgangspunkt et multiværktøj og bruges til mange ting. Som spejder bruger vi spejderdolken til at snitte i træ og madlavning. Der findes dog mange forskellige knive med forskellige former disse knive har ofte en funktion som de er specielt egnet til at udfører. Tænk på brødkniven eller filetkniven.

- Hvis i har mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer knive, så vælg den kniv der er mest egnet til den opgave i skal udfører.
- Kniven skal altid bruges forsvarligt således at ingen kommer til skade.
- Som spejder må man kun bruge kniv/dolk hvis man har et gyldigt dolkebevis og/eller er sammen med en leder, som har givet tilladelse til at man må bruge dolk.
- Kniven bruges ikke til at ”hakke med” man skærer eller snitter med kniv.
- Madlavning foregår ved et køkkenbord. Og kniven vaskes før og efter brug
Snittearbejdet foregår altid siddende med spredte ben. Man snitter altid væk fra sig selv. Der må ikke stå personer foran personen der snitter eller i den tænkelige bane som kniven vil have hvis den smutter ud af hånden på personen der snitter.
- Der må ikke snittes i levende træer og buske.

- Snittearbejdet er nemmere, hvis de foregår i friskt træ.
- Brug ikke kniven i jorden.
 
Sikkerhed.
- Knive fås i alle størrelser og former. En lille kniv er god at snitte med mens en større er god til madlavning. Så en kniv og dens form vælges efter hvad den skal bruges til.
- En døv kniv er en farlig kniv.
- En kniv hvor æggen er hakket og uens slebet er altid uanvendelig.
- Håndtaget skal sidde ordentligt fast på bladet og skal have en størrelse og overflade der gør at man har et ordentligt greb om knive.
- arbejdet med kniven foregår altid på steder, hvor der ikke færdes andre personer foran snitteren. Madlavning foregår ved et køkkenbord. Og kniven vaskes før og efter brug
Snittearbejdet foregår altid siddende med spredte ben. Man snitter altid væk fra sig selv. Der må ikke stå personer foran personen der snitter. Eller i den tænkelige bane som kniven vil have hvis den smutter ud af hånden på personen der snitter.
- Skal der snittes ting i træ bruges der frisk træ.
- Man må aldrig slå på bagsiden af en kniv da bladet kan springe.
- En kniv må kun opbevares i skeden ellers skal den sættes synligt i huggeblokken.
- En kniv afleveres således: personen der vil aflevere kniven holder i bladet med æggen væk fra sin egen hånd så modtageren kan tage håndtaget. Modtageren må ikke rykke den ud af hånden.
- Kast aldrig med kniven.
- Løb aldrig med kniven i hånden.
 
Vedligeholdelse.
- En rusten kniv er en døv kniv. Sørg for den ikke ruster
- håndtaget og bladet aftørres efter brug
- kniven opbevares på et sikkert sted. I skeden eller sat fast i huggeblokken
- Hvis kniven ruster, kan bladet slibes på den flade side og æggen og smøres i rustopløsende olie.
- Hvis dolken skal opbevares sammen i en patruljekasse med andre ting, beskyttes klingen med en skede eller en avis der rulles omkring klingen.
- kniven skal altid holdes skarp. Brug en eller flere slibestene til at holde den skarp
- Kniven slibes fra begge sider af æggen i en vinkel af ca. 10grader
 
Opgave.
- gennemgå instruktionsarket
- Vis i kan bruge en kniv korrekt.

- Kend forskel på forskellige typer af knive og hvad de er egnet til.
- Aflever dolken til hinanden.
- Snit en lille ting af træ. Find evt. en lille Tveje afbark den og lav en gaffel
- prøv evt. at slibe jeres dolk
 
Materialer:
Dolk. Instruktionsark. Friske pinde til snitterierne. Slibesten. Papir olie. Snor til gaflens tænder.

Brug af Øksen
- Øksen bruges til at flække træ langs med årene
- Øksen kan og må ikke bruges til at hakke træet over på tværs af årene. Dog er små kviste og grene undtaget. Er grenene større end de kan hugges over i et let hug fra øksen skal der bruges en sav i stedet.
- Hugges små grene og kviste over med øksen, pladsers de på huggeblokken således at huggestedet er understøttet af huggeblokken.
- Er brændestykket tungere end øksehovedet og sidder hovedet fast på brændet, kan det være en fordel at vende øksen således at man hugger øksehovedet ned i huggeblokken først og brændet bliver trykket ned mod æggen af øksen efterfølgende. Så udnytter man vægten fra brændet til at flække med og ikke vægten fra øksehovedet.
- Øksen må kun anvendes på en huggeblok.
- Man må aldrig hugge øksen i jorden eller bruge øksen som hammer.
 
Sikkerhed med øksen.
- Øksen må kun anvendes på en indrettet huggeplads.
- Der må ikke stå personer foran eller bagved personen, der anvender øksen eller i dens tænkelige bane hvis øksen smutter eller hovedet ryger af.
- Man må aldrig anvende en økse med et løst hoved.
- Man må kun anvende øksen hvis man har en egnet huggeblok hvorpå man sikkert kan anbringe sit brænde.
- Hugger man med øksen skal vedkommende have spredte ben.
- Hvis man er træt bør man stoppe med brændekløvningen, da men nemt kan blive uforsigtig.
- Når øksen ikke bruges pladsers den et forsvarligt sted, evt. i et stativ til formålet. Pladsers øksen i huggeblokken når den ikke anvendes hugges øksen så langt ned i blokken at hele æggen på øksen ikke er synlig.
- Bærer du en tung økse, skal du bærer du den i hovedet, med æggen væk fra dig selv med skaftet opad.
- Øksen må ikke hugges i jorden.
- Sørg for hovedet altid sidder ordentligt fast på øksen.
- Der må ikke være hakker i æggen på øksen
- Skaftet på øksen må ikke være flækket eller splintret.
 
Vedligeholdelse.
- Sørg for hovedet altid sidder ordentligt fast på øksen, hvis ikke skal det laves.
- Der må ikke være hakker i æggen på øksen. hvis ikke skal den slibes
- Skaftet på øksen må ikke være flækket eller splintret. hvis ikke skal det skiftes
- Hovedet må ikke være slebet asymmetrisk.
- Hvis øksen skal slibes gøres det i en 20 graders vinkel. Det gøres ved at man holder øksens hoved stille og bevæger slibestenen
- Tør øksen af efter brug
- Giv øksen olie efter brug.
 
Opgave.
- gennemgå instruktionsarket.
- vis i kan bærer en økse korrekt.
- opstil en sikker huggeblok
- kontroller om de udleverede økser er i orden til at hugge med.
- Hug brænde
 
Materialer:
Instruktionsark. Økser. Slibesten. Brænde. huggeblok

 

Instruktion til Dolkebevis

Deltagerantal:

Det er en god ide med en instruktør pr 5 - 8 deltager

Materialer:

Afhængig af jeres instruktion!

Sted:

Arbejdet med kniv, økse og sav bør altid foregå udendørs.