Et julemysterie

Om løbet:

Løbet består af 7 levende poster. Hver post tager mellem 5 – 10 minutter. I kan sagtens undlade en post.

Oplæg til løbet

På julemandens værksted er der altid travlt. Julen har stadig stor opmærksomhed, selvom den er blevet lidt for kommerciel. Den har også overskygget de andre højtider hvilket både er godt og dårligt. Julemandens hjælpere arbejder derfor altid på højtryk i deres værksteder 364 dage om året på julemandens gård på Grønland.

Alt har foregået planmæssigt i år, men pludselig er der sket en række uheldige hændelser i værkstederne som har sænket produktionen af julegaver og ligefrem været skyld i ulykker, hvor der har været nisser involveret. Derfor er julemandens hjælpere - nisserne blevet urolige og kræver at hændelserne bliver undersøgt. Nisserne mener ligefrem at det kan være en og samme person som står bag ulykkerne i værkstederne.

Derfor har julemanden tilkaldt hjælp udefra. Privatdetektiver er derfor hyret til at hjælpe med at finde den/de skyldige, hvis der overhovedet er nogle.

Om værkstederne:

Værkstederne er levende poster, hvor postansvarlig har en eller få korte monologer. Posterne bør selvfølgelig være klædt ud. Find selv på andre eller flere poster/værksteder så de passer bedre til jeres deltagere.

Monologerne:

Monologerne/dialogerne på posterne er selvfølgelig bare vejledende. Monologerne skal være naturlige for posten, så de passer naturligt ind i det samspil, der er med de hold der kommer på posten.

Plottet.(Afsløres ikke for deltagerne)

Plottet er "selvfølgelig" at det er påskeharen, der er den skyldige. Men hvorfor?

Påskeharen er blevet godt og grundigt jaloux på julemanden, da julemandens højtid bliver fejret mere end påskeharens. Derfor har påskeharen udtænkt en snedig plan for at ødelægge julen. Deltagerne skal som detektiver selvfølgelig finde gerningsmanden og stoppe ham – beviserne fremtræder indirekte på posterne men burde pege på påskeharen. Løbet slutter med at julemanden befries da han under løbet, ubemærket, bliver kidnappet af påskeharen. Julemanden er dog overbærende og alle fejre påskeharen som afslutning på løbet.

Stikord:

Påske: Kyllinger, æggeskaller, knurhår, plys, harelort, påskeris, æg, gule fjer, gækkebrev.

 

Post 1 – Velkommen til julemandens hjem.

Julemanden byder velkommen.

Julemanden: ”Velkommen agenter og detektiver.

Alt har foregået planmæssigt i år, men pludselig er der sket en række uheldige hændelser i værkstederne som har sænket produktionen af julegaver og ligefrem været skyld i ulykker, hvor der har været nisser involveret. Derfor er julemandens hjælpere - nisserne blevet urolige og kræver at hændelserne bliver undersøgt. Nisserne mener at det kan være en og samme person, som står bag ulykkerne i værkstederne.

Det er derfor jeres opgave at undersøge hændelserne på de forskellige værksteder. Nisserne og jeg selv vil selvfølgelig være behjælpelig med opklaringsarbejdet. På forhånd tak.”

Julemanden fortsætter: ”Åhh…. Ja. Inden jeg glemmer det! Vi er moderne nisser. I kvasten på alle nissernes huer sidder der en chip, så vi kan se hvor alle  på gården er. Derfor skal i ligeledes have en nissehue på når i bevæger jer rundt på gården.

Opgave:

Alle skal have lavet en nissehue, hvis de ikke allerede har en på.

Alternativt:

Alle deltagere kan skrive deres navn på hvert deres stykke julepynt, som de sættes på deres tøj.

Materialer:

Udklædning. Nissehuer, og/eller materialer til at lave nissehuer eller julepynt med.

 

Holdene fordeler sig derefter rundt i værkstederne. Og løbet på posterne 2-6 starter.

 

Post 2 – boldværkstedet.

En nisse modtager holdet. Nissen er overboldfabrikantnisse

Overboldfabrikantnisse: ”Nisserne i boldværkstedet er meget sløje og syge. Hver middag får alle nisserne deres grød og en juleøl. Portionerne bliver fordelt nede i køkkenet og delt ud til de forskellige værksteder. Det kunne tyde på at nogle har forgiftet mine bold-fabrikant-nissers grød, så de er blevet syge og ikke kan arbejde. De har fået nogle underlige udslæt i hele hovedet. I kan selv se efter!”

Opgave:

I boldværkstedet ligger der en eller to syge nisser men sorte prikker i hele ansigtet. Prikkerne er en morsekode, som holdet skal løse.

Koden lyder: Mit navn det står med(resten er utydeligt og kan ikke tydes)

Hvis holdet spørger efter en morsenøgle. Så får de udleveret en. Nisserne har jo fået at vide at de skal være behjælpelige…….

Overboldfabrikantnisse afslutter posten: ”Mange tak. Underligt at udslættet i nissernes ansigt var et skjult budskab. Måske i skal lede videre i køkkenet eller et af de andre værksteder”.

Materialer:

Sminke, morsekode, udklædning,

 

Post 3 – Køkkenet

En nisse modtager holdet hun er grødkoger af 1. grad og overgrødmester i køkkenet.

Overgrødmesteren: ”Jeg ved endnu ikke om i har været i boldværkstedet? Nisserne i boldværksteder er øjensynligt blevet forgiftet af min grød ………………sikke noget vrøvl.

Jeg har gemt gryderne fra boldværkstedet, så kan i måske se om der noget usædvanligt ved min grød ud over at det er en førsteklasses gourmetgrød.” Hvis i finder noget i grøden vil jeg godt vide hvad det er.

Opgave:

 Holdet får udleveret en gryde med grød. Holdet skal se hvad der er galt med grøden.

I grøden ligger der få små stykker runde saltlakridser(Det kan være gajoler eller saltbomber.) Holdet kan vælge at tilkalde overgrødnissen eller selv smage på grøden. – Holdet skal overbevises om at det er dyrelort der er i gryden.

Overgrødmesteren: ”LOOORT i min grød. Hvordan kan det gå til. Grøden kommer godt nok ud for at stå i en høkasse, men de skulle være umulige for dyr at komme i dem. Men hvad er det for et dyr?

Vi har kun få dyr her omkring julemandens gård. Sneharer, isbjørn, moskusokser og ryler. Hvilket dyr tilhører lorten?”

Opgave:

Holdet skal lege gæt en lort. De skal sammenligne ”lorten i grøden”(lakridskuglen) med en dyrelort. Holdet skal komme frem til at det kan være en snehare, som har lagt en lort i grøden.

Overgrødmesteren er selvfølgelig behjælpelig igen. Hvis holdet ikke lige ved, hvordan en moskuslort ser ud, så har Overgrødmesteren en dyrebog til lejligheden, hvor man kan se dyrene og deres lort.

Materialer:

Gryder med risengrød, lakrids. Bog med dyr og lort, som er lavet til lejligheden. Udklædning.

 

Post 4 – Malerværkstedet

Overmalernissen modtager holdet.

Overmalernissen: ”En og anden har saboteret vores maling og har skrevet graffiti i værkstedet. Alt vores maling er blevet blandet så det meste er blevet gult. Der er skrevet med store bogstaver hen over en af væggene”. teksten: ”Nisser nogle kyllinger, som jeg ikke kan lide”

Overmalernissen fortsætter: ”Vi har fundet gerningsmandens pensel, men den er ikke fra vores værksted. Vi bruger sorte hår i vores pensler hårene i denne pensel er lyse” men det vigtigste for os er at have forskellige farver maling. Kan i hjælpe os med at blande noget nyt.”

Opgave:

Bland så mange farver i kan ud fra de tre grundfarver.  Overmalernissen kommer med et billede af en regnbue og noget farve. Kan i blande jer frem til alle farverne i regnbuen. I kan evt. bruge farvet saftevand. Se om i kan blande farverne med.

Alternativt kan holdene klippe julepynt til at dække graffitien på vægen.

Materialer:

Farvede væsker, ting til juleklip og klister, pensel med lyse hår. Udklædning.

 

Post 5 – Snedkerværkstedet.

Over-Snedker-nissen modtager holdet. Han ser meget træt ud.

Over-Snedker-nissen: ”Her har der også været nogle på spil. Her i Snedkerriet, hvor vi laver alle trætingene til julegaverne har vi en stor udsugning, som suger alle træspånerne ud af værkstedet. Den er uundværlig, da der kommer rigtigt mange spåner når vi snitter, høvler og saver, men nu er udsugningen stoppet. Kan i ikke se om i kan finde ud af hvad der er galt?”

Opgave:

Holdet skal finde ud af hvad der sidder i snedkeriets udsugning.

Holdet skal kravle igennem udsugningen. Holdene kan kravle gennem en bane, som meget fint kan laves som en tunnel. Deltagerne har bind for øjnene, da der ikke er lys inde i ”udsugningen”. På gulvet af banen ligger der fjer(det kan også være æggeskaller) og ikke andet. Deltagerne Skal have bare hænder når de kravler igennem banen, så de kan mærke fjerene.

Deltagerne mærker sig frem til fjerene og nogle har sikkert taget nogle med ud af ”udsugningen”. Konklusionen må selvfølgelig være at ”udsugningen” er stoppet af gule fjer og dun, hvilket jo er virkeligt underligt når de ikke har fjer i værkstedet opg ikke burde være i vækrstedet.

Over-Snedker-nissen: ”Det var ved min nissehue underligt. Vi bruger jo slet ikke fjer i værkstedet, så de burde slet ikke være i udsugningen. Vi må se at få dem ud, det skal vi nisser nok selv klarer. Jeg håber at gule fjer er et vigtigt spor i at finde de skyldige, så vi kan få stoppet ham eller dem. Mange tak for hjælpen.

Materialer:

Der laves en lille labyrint/bane som holdets deltagere kan kravle igennem. Bind for øjnene. Gule fjer.

 

Post 6 – Nissetech

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nisse af første grad modtager holdet. Eller han ligger nærmere gemt bag et bord. Han ser noget bange ud.

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nisse af første grad: Hej jeg er Guld-Diplom-robot-fabrikant-nisse af første grad. Her i dette værksted laver vi moderne legetøj robotter, fjernstyrede biler og den slags. Men den er helt gal! Der er en som har lavet en stor ondskabsfuld juledræberrobot som hærger vores elskede værksted, så vi ikke tør at gå derind. I MÅ Hjælpe!

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nisse af første grad fortætter:” Kan i ikke fange den. Måske giver det jer vigtige spor i jeres opklaringsarbejde!”

Opgave:

Holdet skal fange juledræberrobotten, så det er sikkert for robot-fabrikant-nisserne at vende tilbage til deres værksted. Inde i værkstedet går der en stor juledræberrobot rundt med en økse og hugger i nogle store julegaver der ligger på jorden.

Juledræberrobotten: ”PIP, MIV, PIP, MIV, DØD OVER JULEMANDEN”

Juledræberrobotten går rundt og hugger til julegaverne med øksen.

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nissen af første grad siger: ”Kan i ikke fange den med disse her”

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nissen af første grad giver holdet tre lassoer, som de nu skal fange robotten med. Alle lassoerne skal sidde omkring robotdræbernissen og fastgøres til tre stolper, så robotdræbernissen ikke kan bevæge sig. Juledræberrobotten går indenfor et afgrænset område, som holdet ikke må gå på når de kaster med deres lassoer.

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nissen takker holdet, når de har løst opgaven.

Guld-Diplom-robot-fabrikant-nissen:”Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Nu er robotten heldigvis under kontrol. Jeg håber i fandt vigtige spor til at løse mysterierne som har fundet sted i vores værksteder. Ellers bliver der aldrig julefred.”

Materialer:

Udklædning til Guld-Diplom-robot-fabrikant-nissen og robotten.  Juledræberrobotten skal helst være klædt ud som en stor ”metalharer”, lassoer, tomme pakker, økse.

 

Post 7 - Afslutning

Når alle hold har været på de øvrige 6 poster, så kaldes alle holdene sammen så de kan sammenholde beviserne. Julemanden ser dog noget anderledes ud end han gjorde i starten af løbet. Han har pludselig fået lange ører(Det er påskeharen som er klædt ud som julemand). Holdene fremligger beviserne. De burde jo pege mod påskeharen, hvilket gør ”påskeharen sur og gal, så han mister besindelsen og ender med at råbe:

Påskeharen: ”Jeg har bortført julemanden” For derefter at stikke af.

En eller flere af nisserne fra værkstederne, som er til stede råber alle fortvivlet i kor:

Nisserne: ”Han har kidnappet julemanden. FANG HAM”

Opgave: holdene skal fange påskeharen og finde julemanden.

Den falske julemand(påskeharen) stikker af og løber en fast rute, som er markeret med chokoladepåskeæg, som ligger på jorden. Holdene fanger påskeharen og gøres opmærksom på sporene. Det kan igen være nisserne som henleder opmærksomheden.

Nisserne: ”Se alle de påskeæg, som ligger på jorden!”

Holdene skal nu følge resten af sporet og finde og befri julemanden, som sidder bundet på en stol.

Når julemanden er befriet, så takker han selvfølgelig sine befriere:

Julemanden: ”mange tak, hvem skulle have troet at min bedste ven påskeharen var jaloux på mig. Det er jeg selvfølgelig meget ked af, man bør ikke være jaloux på sine venner, men være glade på deres vegne, hvis de har succes.”

Påskeharen: ”Undskyld, Kan du tilgive mig”

Julemanden fortsætter: ”selvfølgelig kan jeg det. Man skal altid kunne tilgive, specielt sine venner.

Påskeharen: ”Tak og undskyld – Du er virkelig en god ven”

Julemanden kigger på påskeharen: ”Lad os afslutte denne dårlige spøg og blive de bedste venner igen. Lad os synge en rigtig ”påskesang”.

Alle synger en Julesang, hvor ordene som gør sangen til en julesang er byttet ud med ord som knytter sig til påsken.

Julemanden afslutter løbet med at ønske glædelig Jul og Påske til alle:

Materialer:

Udklædning til påskeharen(gerne med hvide knurhår – det forklarer penslerne med de hvide hår på post 4)  og julemanden, påskeæg, stol, reb, sangark medPåske(julesang) evt juleknas til deltagerne.

 

Julesang som er blevet ”forpåsket”

Glade påsk’, dejlige påsk’,
kyllinger daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgult,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!

påskefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er kyllingerne, hyrderne så,
dengang påskeharen i reden lå,
evig er kyllingernes sang,
- evig er kyllingernes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
påskeharen blandt os bor!
kyllingerne sjunger om haren så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er kyllingernes sang,
- salig er kyllingernes sang.

Salig æg, påske æg
toner påskenat herned!
Haren bringer til store og små
bud om ham, som i reden lå;
fryd dig, hver æg, han har lagt,
- fryd dig, hver æg, han har lagt!

Et julemysterie

Nogle har sapoteret værkstederne på julemandens gård. Der hvor de laver alle gaverne. Kan i hjælpe julemanden og finde ud af hvem?

Deltagerantal:

Højst 5 hold bestående af 3 - 7 deltagere.(Et hold pr. levende post)

Materialer:

Se posterne. Men det kan ikke understreges nok, hvor vigtig udklædning er for et rollespilsløb som dette.

Sted:

Ude og inde afhængigt af opgaverne på posterne.

TIP:

Det kan være en god hjælp, hvis posterne øver deres dialoger med hinanden inden deltagerne kommer.