Kast, kast ikke!

Legen kan bruges til at skabe opmærksomhed om hvilke løsningsmetoder vi kan og måske bør vælge, når der skal løses et problem rationelt og effektivt.

legen er en boldleg

Deltagerne skal starte med at løse denne opgave enkeltvis. Deltagerne spiller alle mod alle. I et rum ligger der 3 - 7 bolde. For at en deltager kan vinde spillet, så skal man have haft rørt alle boldene en gang først, før alle andre. Når man har haft taget en bold så må man kaste den fra sig, så den bliver svære at fange for de andre, man må selvfølgelig også bare lade den ligge hvor man berørte bolden. Man må ikke løbe rundt med en bold.

Tag udgangspunkt i problemstillingen, efter legen: Samarbejder gruppen eller tænker de bare på sit eget bedste. Hvordan løser deltagerne opgaven – bliver det kaos eller?

Der er flere måder at lege legen på :

1) Prøv at lave legen hvor alle er mod alle!

2) Prøv at spille hold mod hold, hvor det gælder om for holdet at vinde.

3) Prøv at lave legen, hvor deltagerne er delt ind i hold men, hvor de har en kaptajn, som skal berøre alle boldene først før de andre kaptajner.

4) Lav en demokratisk løsning på legen så alle vinder, så alle har rørt alle bolde samtidigt. Så alle rører deres "sidste bold" på samme tid

Tip. Brug bolde i forskellige farver eller med numre skrevet på, så deltagerne kan kende forskel. Brug et mindre antal bolde for at få spillet afviklet så hurtigt som muligt, så de kan prøve de forskellige variationer af legen, hvis der skal evalueres efterfølgende.

Ledetråde, hvis man vil reflektere over legen:

Hvorfor tænkte deltagerne ikke automatisk samarbejde ind i legen til at starte med, selvom de fik at vide at det var alle mod alle?

Er det nemmere at arbejde sammen om at nå et kollektivt mål for alle i gruppen(alle skal røre bolden) eller at gruppen har et mål(en i gruppen skal røre alle bolde)

Er den demokratiske løsning, hvor alle skal rører boldene samtidigt, i virkeligheden ikke den mest frustrerende?

Hvilken løsning er den mest stressfyldte og hvor opnår man størst synergieffekt?

 

Kast, Kast ikke!

er en boldleg hvor man efterfølgende kan diskuterefordelene ved samarbejde og dets form.

Deltagerantal:

5 - 12

Materialer:

3 - 5 bolde i forskellige farver eller med forskellige numre på.

Sted:

Ude og inde, på et afgrænset område.