Katten af urtepotterne

Denne leg har som så mange andre lege og traditioner skiftet udtryk gennem tiden. Legen oprindelse var en meget gammel fastelavnsskik. Legen gik ud på, at man med bind for øjnene skulle ituslå en lerpotte, der lå på jorden. Under potten havde man nedgravet en levende hane, så kun hovedet ragede op. I nyere tid kunne Legen måske være leget af de børn, som ikke kunne komme til at slå rigtig katten af tønden af en eller anden grund. Derfor kunne man lege denne leg i stedet, som ikke krævede pladsen til at hænge tønden op eller om hvorvidt man havde råd til tønden. Denne leg kunne leges ”oppe i stuerne”. Legen var måske virkelig tiltænkt børnene af storbyernes proletariat.

Nogle gamle keramikurtepotter farves og pyntes med crepepapir i overensstemmelse med fastelavnstemaet. Urtepotterne stilles på en træ- eller papplade for at beskytte gulvet. Deltagerne stiller sig i kø foran en urtepotte. Deltagerne får bind for øjnene og udleveret en trækølle, når det er deres tid til at slå. Personen som skal slå skal nu føle sig frem over gulvet frem til urtepotten, som vedkommende jo ikke længere kan se. Når vedkommende mener at han/hun er henne ved urtepotten, så skal hun/han slå på den med køllen. Hver deltager har tre forsøg, ellert tre slag efter purtepotten. Efter den første har ramt urtepotten, så vendes urtepotten om så bunden vender op og de skarpe kanter nedad. Urtepotten skal slås helt i stykker. Den der til sidst får smadret urtepotten helt er kattekonge.

Katten af urtepotterne.

Gammel leg, som blev leget i stedet for katten af tønden.

Deltagerantal:

Mange! Jo flere urtepotter, jo flere deltagere.

Materialer:

Urtepotter,´som er pyntet med maling eller crepepapir. Bind for øjnene. En trækølle. En plade af pap eller træ.

Sted:

Legen var tiltænkt som en indeleg, men kan både leges inde og ude.