Kogekaffe

Du starter med at hælde vand i en gryde. Derefter hældes Kaffebønnerne oveni så kaffebønnerne ligger oven på vandet som små øer. Mængden af bønner og vand afstemmes til hinanden. Husk man kan fortynde stærk kaffe ved at tilsætte mere vand, men man kan ikke lave tynd kaffe stærkere ved at reducere vandindholdet ved kogning. Det ødelægger bare smagen af kaffen. Når bønnerne er kommet oven i vandet så er det vigtigt aldrig at rører vand og bønner sammen. Gryden sættes på bålet og vandet bringes i kog. Under denne proces blandes kaffebønnerne med vandet. Når kaffen begynder at koge og bønnerne ikke længer ligger oven på vandet på grund af kogningen, så venter du et minut. Hvis du giver kaffen mere end et minut, så blive kaffen bare bitter, så hold øje med din kaffe. Efter et minut fjernes gryden med kaffen fra bålet. Nu skal bønnerne have tid til at falde til bunds i gryden.

Der er flere måder at få bønnerne til at falde til bunden i gryden. Du kan lade kaffen stå et par minutter. Du kan slå på siden af gryden. Hvis der skal tilsættes vand, så hæld vandet i fra en meters højde. Det gør ligeledes at bønnerne lægger sig på bunden af gryden.

Kaffen kan nu hældes fra gryden med en øse eller en kop. Vær forsigtig så du ikke hvirvler kaffebønnerne rundt i gryden når du skænker en kop kaffe.

Velbekomme.

Kogekaffe

Den mest simple form på at brygge sig en kop kaffe.

Materialer:

En velegnet gryde. Vand. Kaffe og en varmekilde.

Andre navne for kogekaffe:

Cowboykaffe.

Spejderkaffe.

Vildmarkskaffe.

Lejrkaffe.