Kyklopbold

Alle deltagere skal have en kegleformet maske på. Masken laves af pap, tape og snor. Masken kan ligeledes være lavet af to ugennemsigtige plastickrus som er sat sammen som et par briller. der laves små huller i bunden af glassene, som deltagerne så kan se lidt  ud igennem.

Deltageren skal kunne have masken/brillerne på ansigtet således at de kun kan se ud af det lille hul i enden af keglen/kruset, som er på størrelse med en krone.

Deltagerne deles ind i to hold og spillet spilles som almindeligt fodbold. dog uden offside-regler.

En dommer holder styr på mål og regler i spillet

Der kan med fordel spilles med en linjevogter, der sørger for at holde bolden på banen.

Kyklopbold

Deltagernes udsyn bliver reduceret, så alle kun har begrænset udsyn. Så skal der spilles fodbold.

Deltagerantal:

3 - 8 deltagere pr. hold.

Materialer:

Tape, snor eller elastikker, hvide plastkrus eller papir. markering af bane.

Sted:

Ude. På en lille fodboldlignende bane, som tilpasses i størrelse efter deltagerantallet.