Lagkageløb - sliders

Burkersliders er meget populære. Små mini-burkere med forskelligt fyld, i stedet foren stor. Hvorfor ikke lave lagkagesliders når deltagerne sendes på lagkageløb?

Deltagerne deles ind i hold. Hvert hold skal besøge nogle poster, hvor holddeltagerne skal konkurrere mod hinanden. Deltagerne skal kæmpe alle mod alle. På hvert post udnævnes der en vinder, en andenplads resten af holdet deler en tredjeplade. Der bør ikke være mere end 3- 4 poster på løbet og hver post bør kunne afvikles på ca. 5 minutter. ”A minute to win it” inspirerede aktiviteter er velegnet til dette løb.

Vinderen på hver post får 3 Pointkort.

Andenpladsen får 2 pointkort.

Tredjepladserne får hver et pointkort.

Hver post har en stak af disse pointkort med forskellige billeder på.

Deltagerne skal nu trække et eller flere tilfældige kort alt efter hvilken plads de fik på den pågældende post.

Pointkortene har forskellige billeder af frugter. Det kan være af bananer, kiwi, æble, pærer osv. Pointkortene blandes omhyggeligt og deltagerne trækker deres kort så det er tilfældigt om de få et kort med eksempelvis en kiwi, banan, pære eller et fjerde stykke frugt på.

Når deltagerne har været ved alle poster og har vundet deres kort, så skal der laves lagkager. Der skal ikke laves en stor lagkage men lagkagesliders – altså små miniaturelagkager. For hver kort som en deltager har vundet, så må denne deltager lave en lagkageslider.

Råvarerne er forberedt på forhånd. Fremgangsmåden er at lagkagebundene er stukket ud med en lille rund småkageudstikker der har samme størrelse som en bananskive. Frugterne er ligeledes skåret i skiver og stukket ud i tilsvarende cirkler.

Deltagerne får nu to eller tre stykker lagkagebunde for hvert kort, som de har vundet. Deltagerne får ligeledes et stykke frugt for hvert kort, i overensstemmelse med billederne på de pointkort de har vundet.

Deltagerne skal nu konstruere deres små lagkager - lagkagesliderne.

Lagkagecreme, syltetøj og fløde er anrettet i sprøjteflasker, så det nemt kan lægges i lagene i de små lagkager. Lagkagerne kan evt. holdes samen med tandstikker eller grillspyd.  Efterfølgende spises lagkagerne.

Deltagerne må selvfølgelig gerne vælge at have flere af deres stukker frugt i en af deres lagkagesliders, så får de bare udleveret færre stykker lagkagebunde. Nogle få pointkort kan have billeder af topping til lagkagerne. Det kan være krymmel, chokoladelinser eller lignende.

Tip: Få kort kan være jokere. Hvis en deltager trækker en joker, så må de selv vælge et stykke frugt eller en topping til en af deres lagkager. For at drille lidt, så kan der være et enkelt billede af en gulerod(revet), agurk(revet) eller et stykke toastbrød(i stedet for lagkagebund) blandt pointkortene. Deltagerne skal nu lave en af deres lagkager med pågældende ingrediens fra deres pointkort i deres kagkager.

Hvis i vil have flere poster end 4 på jeres løb, så kan i blot indføre at deltagerne skal bruge minimum 2 pointkort for hvert sæt lagkagebunde en deltager får udleveret.

Materialer:

Pointkort med billeder af frugter. Sprøjteflasker til lagkagecreme, syltetøj og fløde. Fløde, lagkagebunde, kagecreme, syltetøj, frugter. Rund udstikker som bruges til småkager(ca. samme diameter som en skive banan). Evt. krymmel eller andre former for lagkagetopping. Grillspyd. Tallerkner. Skåle.

Lagkageløb

Lagkageløb - Lagkagesliders.

Hvad er bedre end kage?

Kager i lag!

Hvad er bedre end lagkage?

Mange lagkager!

Deltagerantal:

​4 - 36. Deltagerene deles ind i små hold af 4 -5 personer.

Materialer:

​Se beskrivelse!

Sted:

​Ude og inde.