Lup/forstørrelsesglas

Sherlock Holmes gjorde, blandt andre berømte detektiver, forstørrelsesglasset til et uundværligt værktøj for detektiven i kampen om at opklarer forbrydelser og mysterier.

En lup eller et forstørrelsesglas bruges til at finde og se små ting med. I nødstilfælde kan det ligeledes bruges til at tænde ild med.

Opgaver med forstørrelsesglasset:

1) Brug et forstørrelsesglas eller et mikroskop til at se på meget små ting.

Se på hud, fingeraftryk, hårceller, små dyr og lignende. Lad deltagerne opleve dette mikrounivers. En opgave kan lyde: "tegn en bænkebider"

2) Leg legen ”Tæt på” her er der taget nogle billeder med en god zoom funktion, så man ser et lille udsnit af en ting helt tæt på. Deltagerne skal nu gætte hvad billederne forestiller.

3) Lav en lup til hver deltager. Brug 2 stykker karton, så de hver har formen som en lup. Klister dem sammen med et stykke klar plastik i mellem.

Der kan tegnes symboler på plastikken i luppens øje, som er unik for den enkelte deltager. Deltagerne skal nu finde deres egne unikke symboler på et gerningssted ved at se gennem deres lup. I luppen kan der være tegnet dele af en figur. På gerningsstedet kan der være tegnet modparten af den figur som deltagerne har i sin lup. Hver deltager skal finde deres figur eller figurer på gerningsstedet.

4) Brug solens energi. Brug en kraftig lup og prøv at tænde et bål. Vær opmærksom på at luppen skal have en hvis størrelse og forstørrelse.

5) Prøv at gå en tur, hvor du ser gennem en kikkert.