Minestryger

Holdet skal finde igennem en labyrint uden at træde på de bomber, der er i labyrinten. Foran holdet er der en bane. Banen ligner allermest et stort skakbræt. Banens størrelse afhænger af holdets størrelse og hvor svært man vil lave øvelsen (12*12 felter er en meget stor bane)

Dommerens oversigt over banen. På jorden er der kun lavet de 12x12tern, som holdet skal igennem.

Deltagerne kan ikke se hvor bomberne ligger i labyrinten. Det må de selv erfare når de begiver sig ind i labyrinten. Holdet bliver gjort opmærksom på bomberne, når de træder på en bombe af en dommer. Når der trædes på en bombe starter holdet forfra. Holdet starter i startområdet og må selv vælge hvilken rute de vil prøve at gå gennem labyrinten. De må ud fra erfaring finde frem til den rigtige rute.
 
Regler:
-          Holdets deltagere må godt stå på flere felter i labyrinten på samme tid så længe felterne ligger i forbindelse med hinanden.
-          Holdet må hun bevæge sig fra et felt til et andet, der ligger i forbindelse med et af det de står på.
-          Der er kun en fra holdet der må bevæge sig af gangen. Vær opmærksom på at der ikke må opstå et hul mellem deltagerne når en flytter sig.
-          Holdet må kun bevæge sig til højre/venstre eller frem og tilbage og ikke skråt. Deltagerne må ikke gå skråt mellem to felter selvom der står et holdmedlem på det felt der flyttes til.
-          Holdet må kun snakke sammen når de står på startfeltet. De må altså ikke snakke sammen når de prøver at komme gennem labyrinten. Der skal således aftales, hvorledes opgaven skal løses, inden de prøver og når de er sendt tilbage til start.
-          Holdet må ikke tage notater om hvor bomberne ligger.
-          Hver gang en regel overtrædes eller der trædes på en bombe sendes holdet tilbage til start.
 
Dommeren har en oversigt over bomberne. Og sender holdet tilbage til start når de træder på en bombe. Hvis holdet træder på en bombe bliver feltet hvor den ligger ikke markeret på nogen måde. Holdet skal selv huske på hvor den er. Bomben er stadig aktiv skulle holdet komme til at træde på den igen.
  
For at gøre opgaven nemmere kan man markere et felt hvorfra holdet skal starte deres vej gennem labyrinten. F.eks. e1
Man kan ligeledes aftale at man må gå i alle retninger Så bliver opgaven ligeledes nemmere da det kan skabe flere ruter gennem labyrinten.
Jo flere bomber gør samarbejdsøvelsen nemmere, da holdet ikke kommer til at gå ind i blindgyder.

Bogstaverne langs x-aksen og numrene langs y-aksen er kun tegnet på dommerens oversigt, for at skabe et bedre overblik for dommeren. 

Minestryger

Holdet skal igennem minefeldet uden at blive sprunget i luften. Holdet skal kollektivt hjælpe hinanden med at huske på og finde den rigtige vej.

Deltagerantal:

Hold af 4 - 7 deltagere pr minefeldt.

Materialer:

Et minefelt, en oversigt over minefeltet.

Sted:

Ude og inde.

Udenfor kan minefeltet laves med rafter, indenfor kan man nemt lave minefeltet med malertape på gulvet.