Molekylet

Den vanvittige professor

Dette rollespilsløb kræver en del ledere/instruktører til at få det gennemført.

Plot: Holdene får at vide at der er en gruppe terrorister, der planlægger at tilintetgøre jorden med kemiske våben. Den eneste chance vi har for at overleve er at finde molekylerne over alle molekyler. Dette molekyle vil beskytte os for alt giftig kemi, som teoristerne vil kunne finde på at bruge.

Det eneste problem er at den eneste der ved hvordan man samler dette molekyle er DEN VANVITTIGE PROFESSOR og han vil ikke give jer sit, så i må samle jeres eget. Professoren vil imidlertid kun lade jer se dette molekyle et kort sekund af gangen. Så man skal virkelig være opmærksom for at aflure hvilke elementer det er lavet af og hvordan det er sat sammen.

Holdenes opgave er at finde elementernes vogtere, få de nødvendige elementer og sætte dem sammen på den nøjagtige måde som professoren for at rede verden og få en fantastisk belønning. Holdene får at vide i hvilket område elementerne gemmer sig.

Tidsramme: 90 - 120 minutter.

Om molekylet: Molekylet er forskellige stykker frugt, som er sat sammen med tandstikker eller grillspyd af træ, så de danner et molekyle.

Roller/karaktere i spillet:

Den gale professor: Professoren bor i sit laboratorium. Holdene må besøge ham flere gange. Men der er kun en fra holdet, der må komme ind til ham af gangen og se molekylet. Professoren holder molekylet skjult, men viser det kort til et holdmedlem, hver gang de er på besøg, så det handler om at koncentrere sig om hvordan det ser ud når han viser det frem.

Elementernes vogtere er: (find evt. på andre navne)

Det syngende æbletræ:

Bananmand:

Vege-Tarzan:

Agent appelsin:

Jørgen Jordbær:

Nutty:

Man må besøge elementernes vogtere flere gange. Men de vil højst udlevere to stykker af deres element af gangen. Hver gang man besøger et element skal man løse en opgave inden de vil give holdet elementerne.

Opgaverne kan variere i sværhed og særhed fra gang til gang.  

Hvert element har deres eget element/frugt

Andre roller:

Politi: Mellem posterne med elementerne finder vi politiet. De arresterer et hold hvis de fanger et, da det er ulovligt at smugle og transportere elementer. Hver gang et hold bliver taget af politiet, så kommer de i fængsel i 2 – 5 minutter og holdet kan risikere at, få stykker af deres elementer er forsvundet når de sættes fri igen.

 

Elementerne som udleveres er frugt eller stykker af frugt. Nogle gange får holdene udleveret 2 tandstikker/grilspyd i stedet for frugt. Tandstikkerne skal de bruge til at samle elementerne/frugten med så de danner det samlede molekyle, så detkan sættes samme på samme måde som professorens molekyle.

Der gives kun et bestemt antal elementer i alt til hvert hold fra hvert element, så lad være med at spise elementerne ellers risikere holdene at de ikke har nok til at samle deres molekyle med.

Dette løb fortjener selvfølgelig at posterne/rollerne klæder sig ud og går i karakter.

Tildel et element/frugt til de forskellige roller. Giv rollerne en sjov karakter som de kan spille når de får besøg af holdene.

Materialer: Frugter, tandstikker/grillspyd, udklædning og en og gerne flere små underlige opgaver til hver post.

Molekylet

Holdene skal samle et molekyle og med det rede verden.

Deltagerantal:

12 - 36. Deltagerne deles i små hold af 3 - 6 personer.

Poster:

Minimum 7 levende poster.

Materialer:

Se posterne.(udklædningstøj, tandstikker/grillspyd og frugt)

Sted:

Ude. Der må gerne være ca. 100 meter mellem posterne.