Organløb

På dette løb skal man besøge de forskellige indre organer og se hvad de laver i kroppen.

Det vil være fint hvis der på de enkelte poster er en torso, hvorpå de enkelte organer er tegnet på, så deltagerne kan se, hvor organet sidder i kroppen.


Lungerne

Lungerne ind- og udånder rytmisk luft. Lungerne optager ilten fra luften der optages i blodet.

Opgave: deltagerne på holdet skal hver have en ballon. Ballonen skal nu fyldes op med et åndedrag. Luften skal holdes inde i ballonen. Ballonen skal nu dyppes i vand for at se hvor meget luft holdet kan have i deres lunger. Resultatet aflæses på litermålet på spanden.

Materialer: Balloner. spand. vand.

 

Hjertet

Hjertet er en stor muskel, på størrelse med en knyttet hånd. hjertet består af 4 kamre og pumper det iltholdige blod rundt i kroppen.

Opgave: Følg snoren rundt igennem hjertets kamre. I må ikke give slip på snoren.

Alternativ: Løb en tur og lyt til hinandens hjerteslag.

Materialer: Snor.

 

Maven

Maven er en lille syreholdig pose, hvor maden bliver opløst til en grødagtig masse.

Opgave: Holdet skal nu mærke hvad der ligger i maven der ikke kan fordøjes. I en pose med en klæbrig masse ligger der nogle ting der ikke kan fordøjes. Tingene må gerne være bløde. Der føles med foden.
Materialer: Havregrød. 5 ting som kan mærkes med foden, vaskebalje med vand, håndklæde,


 

Leveren

Leveren omdanner noget af det energi man får fra maden til sukkerstoffer. Kroppen kan nu bruge de sukkerstoffer som brændstof.

Opgave: Hvor meget energi er der i et gram sukker? hver deltager får et gram sukker og skal nu dyrke let motion i 2 min. Der er ca. 37kj i et gram sukker, ca den mængde energi man vil bruge under denne motion.

Materialer: Sukker.

 

Nyrerne

Nyren danner nye blodlegemer og udskiller De gamle.

Opgave: Prøv at fange blodlegemer. På en tallerken ligger der nogle M&Ms prøv at fange dem med spisepinde.

Materialer: Tallerken. spisepinde. M&Ms

 

Tyndtarm

Tyndtarmen er ca. 5 meter lang. I tarmen sker der en nedspaltning af næringsstoffer til glukose og andre næringsstoffer.

Opgave: Deltagerne skal transporterer vand over en afstand af 5 meter. De får udleveret små stumper rør. og to spande, en med vand.

Materialer: Små stumper rør, to spande og vand.

 

Tyktarmen

Tyktarmen er ca. 1,2 meter lang. I tyktarmen optages næringsstoffer fra maden i kroppen. Tyktarmen er hovedsagelig fyldt med affaldsstoffer der bare skal ud.

Opgave: holdet skal alle gennem tyktarmen. En presenning er spændt stramt ud over en græsplæne. Holdet skal under den.

Materialer: presenning. pløkker.

 

Hjernen

I Hjernen foregår al vores tankevirksomhed. her reflekterevi over og forsøger at løse de problemstillinger vi stilles over for:

Opgave: Holdet skal bruge hjernen. løs en logisk opgave, gåde eller lignende, som passer til deltagernes alder.

Materialer: En logisk opgave.

 

Det centrale nervesystem

Nervesystemet er det system, som sender informationer til og fra hjernen ud i kroppen. Nervesystemet sender de informationerne vi opfanger via vores sanser som hjernen så forarbejder.

Opgave: Modtag en kode sendt med morse eller semafore.

Alternativ: Se hvem der har de hurtigste reflekser.

Materialer: morsekoder eller signalflag.

Organjagt

På dette løb skal man besøge kroppens indre organer.

Deltagerantal:

12 - 36.

Poster:

9 levende poster.

Materialer:

Se posterne!

Sted:

Inde og ude.