Radiobiler

Deltagerne skal danne par, to og to. Den ene i parrene skal være radiobil, den anden chauffør.

Et af parrene vælges til dræber-radiobil.

De deltagere, der er radiobiler får bind for øjnene og føres ind på en bane.
Banen bør ikke være ret stor. Siderne på banen må gerne være høje så bilerne selv kan føle dem når de kommer i kontakt med dem ellers er det chaufførernes ansvar at deres biler ikke køre af banen. Bilerne må selvfølgelig ikke køre ud af banen.

Rundt om banen står chaufførerne.

Chaufførerne skal styre deres radiobiler ved at råbe til dem hvor de skal gå hen.

For dræber- radiobilen gælder det, at han/hun skal fange de andre på banen.

Når man bliver fanget af dræberradiobilen går bilen i stå og står helt stille.

Den sidste der bliver fanget, skal være dræber-radiobil. Chaufførerne og bilerne skifter ligeledes roller og legen fortsætter.

Tip: Banen kan laves som en firkant hvor radiobilerne kører frit rundt. Banen kan ligeledes være udformet som en rute som i et motorløb. Dræberradiobilen starter sidst og skal indhente de andre. Man dør og skal stå stille hvis man bliver fanget eller hvis man kommer udenfor banen for mange gange. 

Radiobiler

Styr din blinde partner som er "dræber-radiobil" og forsøg at fange de andre radiobilerbiler.

Deltagerantal:

4 - 10 par.

Materialer:

Markering til bane. bind for øjnene.

Sted:

Ude og inde. På en afgrænset bane eller i et tomt rum.