Saksen

Denne leg kan kun bruges en gang i en gruppe.

Deltagerne sætter sig i en cirkel på hver deres stol. En instruktør starter legen. Han sidder med en saks. Instruktøren sender nu saksen rundt i cirklen fra deltager til deltager. Den der giver saksen videre stiller ligeledes modtageren af saksen spørgsmålet: ”Er denne saks åben eller lukket” Instruktøren sender saksen videre til sin side mand – ”Er denne saks åben eller lukket. Hvis sidemanden svare forkert, så stilles spørgsmålet igen. Man bestemmer selv om saksen sendes videre åbent eller lukket. (Det eneste deltagerne må er, at svare på spørgsmålet)

Spørgsmålet har imidlertid intet at gøre med saksen. Det handler om hvorvidt deltageren som sender saksen videre sidder med krydsede(lukkede) ben eller ej(åbne) Instruktøren eller de andre deltagere som har lugtet lunten gør opmærksom på om der svares forkert på spørgsmålet - ikke hvorfor, når saksen sendes rundt. Spørgsmålet stilles blot igen til den der svarede forkert. Når saksen kommer tilbage til instruktøren afsløres legens hemmelighed.

Efterfølgende kan legen evalueres:

Der kan tales om hvorledes vi kommunikere. Hvordan inddrager man andre i en indforstået samtale.

Hvor vigtigt er det at alle er ”på samme side” i eksempelvis et gruppesamarbejde og hvor vigtigt er det at afsender af et budskab kender modtager.

Hvordan vægter man sine ord således man ikke taler ned til modtageren eller mudre sit budskab?

Hvad kan sløre et budskab!:

-Arrogance! – Hvorfor ved de ikke det?

- Ironi og sarkasme! – Ikke alle forstår ironi og sarkasme. Det er en tillært ”færdighed.” Populært siger man at unge under 18 ikke forstår ironi og sarkasme.

- Fagsprog! – Ikke alle er en fagnørd som du! (ikke alle læser latin som lægen)

- osv.

Saksen:

Send en saks rundt blandt dine deltagere. Denne leg kan bruges som en diskussion om hvorledes vi kommunikerer bedst muligt med vores målgruppe.

Deltagerantal:

5 - 12

Materialer:

En saks

Sted:

Inde og ude.