Se mit ar!

Er der noget der er identitetsskabende for børn, så er det hvis at de kan fremvise deres kammerater noget specielt. Noget der er unikt for dem. ”Jeg kan vrikke med ørene, kan du det?” De såkaldte Body tricks er en måde at ”vise sig frem” på – se, her er jeg. Det samme gælder hvis de kan fortælle specielle historier og oplevelser. I denne lille leg skal børnene fortælle om deres ar og om hvordan de har fået det. Det er en måde at få dem til at snakke og fortælle om sig selv. Det handler om at skabe en god stemning i gruppen og lade børnene vide at her kan man tale med sine venner – lad det enkelte barn få tid til sin historie. Lad børnene skiftes til at fortælle et par minutter om deres ar, hvordan de har fået det og evt. vise det hvis de vil.   

Se mit ar!

Legen er en måde at få børnen til at fortælle noget personligt om sig selv og skabe sig en identitet i den patrulje eller gruppe de er en del af.

Deltagerantal:

Små grupper eller patruljer af 3 - 7 børn.

Materialer:

Ingen

Sted:

Ude og inde