Spejderpaintball

Der spilles indenfor et afgrænset område.
Deltagerne deler sig i to hold. Alle har en vandpistol, men i stedet for vand bruges der en tynd melklister med farve. Der bruges en farve til hver hold. Hvis man bliver ramt af en fra det andet hold er man død og udgår af legen. Man kan også lege med at man skal erobre det andet holds fane.
Legen kræver der er vandkamp efterfølgende.
Tip: Deltagerne kan have en sort sæk med huller til arme og hoved på så det er lettere at se hvis de bliver ramt.

Legen kan ligeledes leges med mel og ikke melklister. Melet fyldes i nylonstrømper som der bindes knude på og klippes i stykker således at det bliver små bolde. Deltagerne har nu kasteskyts som støver af mel når de rammer deres konkurrenter 

Tip: hvis der skal spilles i længere tid kan holdene få forskellig farvet plastsæk over sig. Der kan laves forskellig farvet melklister, der spilles således med en ny farve melklister i hver runde.

Pas på!!!!
Legen er livsfarlig for personer med glutenallergi eller er allergisk over for farvestoffer.

 

Spejderpaintball 2

Der spilles indenfor et afgrænset område.
Deltagerne har på hver hold et kar med melklister i holdets farve og i stedet for vandpistoler har hvert hold et antal svampe til at dyppe i den farvede melklister. De enkelte skud må kun kastes med en gang og må ikke samles op igen. 
Der kan således leges med at holdet kun har et fast antal skud. Man går ud af legen hvis man bliver ramt.
Det gælder om at erobre det andet holds fane. 
Fanen må flyttes af en levende spiller. Der går således hurtigt strategi i spillet da man skal passe på sine skud og forsvare sin fane.
Legen kræver ligeledes en almindelig vandkamp efterfølgende.

Materialer: Svampe. mel. farve. vand. faner.

Tip: Deltagerne kan have en sort sæk med huller til arme og hoved på så det er lettere at se hvis de bliver ramt.

Tip: hvis der skal spilles i længere tid kan holdene få forskellig farvet plastsæk over sig. Der kan laves forskellig farvet melklister, der spilles således med en ny farve melklister i hver runde.


Pas på!!!!
Legen er livsfarlig for personer med glutenallergi eller er allergisk over for farvestoffer.

 

Spejderpaintball:

Melklisterkrig,

ulækkert - ja, sjovt - ja.

Deltagerantal:

30+

Materialer:

Mel, baljer, svampe, vand, vandpistoler og evt. faner.

Sted:

Ude.

Andre navne for legen:

Melkrig.