Styrk Patruljen(2 møder)
Forslag til program.
Mærket tages over to møder. På hvert møde er der tre aktiviteter, som det enkelte hold skal prøve. I dette oplæg er der 11 aktiviteter. I kan vælge de 6 aktiviteter I finder interessante eller bruge et ekstra møde på at tage mærket.
Holdene prøver et nyt fjollet patruljeråb på hver post. De fjollede råb handler om at vi gerne vil have at patruljerne afslutter de to møder med at lave deres eget patruljeråb. Et godt patruljeråb sturker sammenholdet i patruljen!
Forslag til Program:
Møde 1
Minutprogram:
0 – 10 Opstart og oplæg til mærket.
10 – 50 Patruljeopgaver. (2 stationer/poster)
50 – 60 Pause med snack.
60 – 80 Patruljeopgaver. (1 stationer/poster)
80 – 90 Afslutning.
Patruljerne skal rundt på tre stationer/poster, af hver 20 min.
Midt i programmet er der en kort pause.
Møde 2
Minutprogram:
0 – 10 Opstart.
10 – 60 Patruljeopgaver. (3 stationer/poster)
60 – 80 Patruljerne Laver deres eget patruljeråb + snack
Patruljerne skal rundt på tre stationer af hver 15 min.
Sidst i programmet laver patruljerne deres eget patruljeråb.
Mærket styrk patruljen: Mærke fra paletten. KFUM-spejdernes mærkeprogram.
Formål
Gennem arbejdet med mærket bliver juniorspejderne en sammentømret enhed, som arbejder godt sammen, men også er i stand til at arbejde selvstændigt på grund af kendskabet til hinanden.
Mål
- Kan hvile i sig selv på trods af kendskabet til begrænsninger og vide, at begrænsninger er et grundvilkår.
- Opleve hvordan man kan formidle til forskellige målgrupper.
Derfor gør vi det
Man bliver ikke en patrulje, blot fordi man bliver placeret i en gruppe. Patruljen bliver skabt gennem et tæt samarbejde om at løse udfordringer.
Patruljemedlemmerne skal være i stand til at tage beslutninger i fællesskab, og de skal kunne tage konsekvenserne af både gode og dårlige beslutninger. Gennem patruljearbejdet lærer juniorspejderne at udvikle sig selv og hinanden, fx gennem små instruktioner.
Beskrivelse til spejderne
Patruljen skal blive en sammentømret enhed. For at vi som patrulje kan blive en sammentømret enhed, skal vi lære hinanden bedre at kende, så vi bedre kan tage beslutninger i fællesskab og klare udfordringer sammen. Når vi hjælpes ad, kan vi klare flere ting end hver for sig, og vi skal finde ud af hvordan.
Oplæg til mærket. Idespejd
”Bedst i test” – Min patrulje og dens styrker:
Min patrulje. Hvorfor er vi i patruljer? Fordi, sammen er vi stærkere! Men det kræver at vi kender hinandens styrker og tør stole på hinanden for at kunne få den fulde glæde af hinandens styrker.
Når man har en patrulje, så er det vigtigt at vide, hvad sine holdkammerater er gode til. Det er en stor fordel at vide hvem er god til hvad når der skal løses opgaver. Det er også vigtigt at deltagerne er fortrolige med sit hold, så de tør bruge deres styrker i patruljen. I en patrulje må en deltager gerne sige: ”Det her, det er jeg god til” og vise det. Endnu bedte er at hvis denne deltager viser sine patruljekammerater, hvordan de også bliver gode til det som denne er god til (børn lærer børn).
Hvis en patrulje eller et hold skal fungere godt, så er der en rollefordeling. Der skal gerne være deltagere på holdet som skal kunne noget forskelligt, eller have nogle forskellige fokusområder i forhold til problemløsning. Disse fokusområder er oftest en intrigeret del af den enkelte deltageres personlighed.
Derfor afholdes den store ”Bedst i Test” øvelse, hvor holddeltagerne konkurrerer mod hinanden og løser opgaver sammen, for at afgøre eller vise, hvad den enkelte er god til.
Det er selvfølgelig ikke en konkurrence. Det er vigtigt alle føler sig som en del af patruljen. Gør det positivt at vinde og tabe og generelt deltage og vise initiativ.
RÅB!:
I dette program var et af delmålene for programmet at få patruljerne til at lave et patruljeråb.
Deltagerne vidste ikke hvad et patruljeråb var. Derfor introducerede vi et nyt patruljeråb til patruljerne på hvert station/post. Derved kunne patruljerne lære om patruljeråb. Samtidigt var råbene så dårlige – med vilje, så holdene blev motiveret til at lave et super godt råb til deres patrulje til sidst.
Evaluering:
Evaluere opgaverne efter bedstemors lov. Det er vigtigt at skabe en god stemning og evaluere og fremhæve de gode ting deltagerne kan, viser og deler med patruljen. Det kan man med bedstemors lov.
Bedstemors Lov er en evalueringsmetode, der anvendes både til personlige evalueringer, men også til forløb og aktiviteter.
Bedstemors lov:
Evalueringsprocessen foregår således, at hver spejder/leder skal skrive tre gode ting ned om personen eller aktiviteten (1, 2 og 3) og derefter en ting til forbedring (4).
Det er i denne øvelse vigtigt, at man hele tiden bekriver HVORFOR, man er glad for vedkommende/aktiviteten eller kunne tænke sig en forbedring.
Eksempel:
1) Jeg kan godt lide når du griner, FORDI det får mig til at føle mig glad.
2) Jeg værdsætter, at du fortæller om dig selv. Det SKABER et tættere bånd mellem, du og jeg.
3) Jeg synes det er godt, når du tager aktiv del i mine aktiviteter, da det GIVER mig og hele patruljen en lyst og energi til at fortsætte med det gode arbejde.
4) Jeg kunne godt tænke mig, at du lyttede mere til, hvad jeg siger. Det INDIKERER, at jeg føler mig værdsat og hørt.
Praktisk brug af "Bedstemors liv" under programmet:
I dette program blev der intet skrevet ned. Her var det lederen/facilitatoren der var "bedstemor". Deltagerne blev motiveret med posetive tilkendegivelser af deres samarbejde og initiativ på den enkelte station/post.
"Bedstemors lov" blev aktivt brugt således:
(3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Opstart i patruljerne:
Meld klar ved hver opgave – Deltagerne bruger det patruljeråb, de får ”tildelt” på stationen/posten.
Hvis patruljerne har deres eget patruljeråb, så bruger de selvfølgeligt dette råb.
Hvis patruljerne er nye. Så vær sikker på at deltagerne kender hinanden:
Kender deltagerne hinanden?
Kender deltagerne hinandens navne?
Deltagerne præsenterer sig og nævner, hvad de mener de er god til.
Deltagerne nævner, hvad de mener hvad de er gode til og, hvad mener de kan hjælpe patruljen med.
(det kan være svært, men det er det vi skal bruge bedstemors lov til – positiv erkendelse af deltagernes medvirken til aktiviteterne)
Programmerne består af små Konkurrencerne, lege og øvelser.
Det handler ikke om at konkurrere, men om at finde patruljens resurser. Hvad ed det enkelte patruljemedlem god til? Hvad bliver deltagerne bedre til sammen?
Derfor er det vigtigt med et positivt oplæg og en positive evaluering af hver opgave.
HUSK: Det er vigtigt at i fortæller deltagerne. Hvorfor de tager dette mærke.
Brug jeres egne ord til at fortælle om oplægget til mærket styrk patruljen
Poster:
1 overblik
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
1, 2, 3 (patruljenavn)
Oplæg:
Nogle har et bedre overblik end andre. Det er tit vigtigt og have en eller flere på sit hold med dette overblik. Her er en patruljeopgave, der kræver et vist overblik.
Opgave:
Der laves en firkant på jorden på 4x4 meter. I firkanten ligger der 30 brikker med numrene fra 1 til 30.
Brikkerne skal samles ind, eller blot røres, i numerisk rækkefølge på tid.
Regler:
Kun en deltager må befinde sig i firkanten ad gangen.
En deltager må ikke hente en brik to gange i træk.
Brikkerne skal hentes ud af firkanten i numerisk rækkefølge fra 1 til 30.
Hvis brikkerne blot skal røres, så må der kun røres et nummer af personen i firkanten – det nummer som holdet er kommet til.
Legen startes for fra hvis reglerne ikke overholdes.
Det gælder om at være så hurtig som mulig.
Forløb af legen. Legen udvikles!
Legen leges to elle flere gange. Der tages tid, hver gang holdet forsøger at løse opgaven.
Første gang får ingen tid til at diskutere løsningsforslag til, hvordan opgaven skal løses.
Anden gang taler om de om, hvad der virkede og, hvad der ikke virkede. Holdet forsøg at forbedre deres tid.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Pløkker, snor, Brikker med numre, Stopur.
2 Matematik/koder:
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
Heja, Heja, vi er (patruljenavn)
Oplæg:
Der er mange former for intelligens. Den logisk matematiske er en af dem. Den handler kort om at være god til matematik eller have evnen til at gennemskue simple systemer. Er man god til koder, så er chancen for at man er god til at tænke i systemer.
Opgave:
Deltagerne får vist 5 måder at løse koder på. Alle koder er simple krypteringskoder. Koder som er gemt i tekster. Når deltagerne er introduceret til de 5 forskellige krypterings metoder så får deltagerne udleveret 3 til 6 forskellige koder, hvor 3 af de 5 løsningsmuligheder bruges.
Leg:
Hver deltager får hver deres sæt af koder.
Deltagerne skal blot sige løsningerne på koderne og få dem godkendt.
Hvem løser koderne først.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
7 forskellige sæt koder af 6 koder.
3 Paratviden: (Gerne med mere relevante spørgsmål for en dreng/pige på 9-10 år)
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
(patruljenavn), (patruljenavn), ja vi er (patruljenavn)
Oplæg:
Paratviden og hukommelse hører sammen. Desværre har alle ikke en lige god og velfungerende hukommelse. Men kan eller flere i patruljen huske løsninger på opgaver, gamle oplysninger og almindelig paratviden, så er man godt hjulpet i patruljen til at løse nye opgaver.
I gamle dage ville man gerne have en ”kloge Åge” i patruljen. Han/Hun var nødvendigvis ikke klogere end de andre i patruljen. Han/Hun var bare god til at huske en masse informationer om atl muligt. Det var tit en hjælp til at løse nye opgaver for patruljen.
Leg:
Deltagerne leger en leg om paratviden. Legen leges som brætspil.
Regler
Der laves en spilleplade med felter fra 1 til 100. Deltagerne starter på 1 og slår med en terning efter tur. Inden den enkelte flytter, skal de svarer på et spørgsmål. Svarer de rigtigt, så rykker deltageren frem, som deres slag med terning viser. Det gælder først at komme på 100.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Papir, blyanter, Spørgsmål til paratviden: (brug evt. spørgsmålene fra junior jeopardy)
4 overblik praktisk forståelse.
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
Hej, hej, her er vi (patruljenavn) det er os
Opæg:
At have en fysisk forståelse er grundlaget for at skabe praktiske løsninger, der virker og holder. En praktisk forståelse er også nødvendig for at forstå og kunne planlægge et projekt. Hvordan skal projektet startes og afsluttes og gennemføres undervejs.
Opgave:
Deltagerne skal bygge en bro mellem to borde. Broen skal kunne stå og bære sig selv.
Regler:
Bordene stilles med 2,5 meters mellemrum
Deltagerne har balloner og malertape som deres eneste byggematerialer.
Broen må godt bygges på gulvet for derefter at sættes op på bordene.
Der må ikke trækkes tape direkte fra det ene bord til det andet.
Under legen kan deltagerne vises et billede af forslag til konstruktioner.
En deltager kan vælges til bygherre/idemand – de andre skal bygges efter dennes anvisning.
Tip:
En nem måde at øge udfordringen er, at deltagerne ikke må bygge en hængebro.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Balloner, malertape/pakketape, 2 borde.
5 Knob
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
(patruljenavn), (Patruljenavn), det er os, Vi er ik’ så’ toss’
Oplæg:
Et tegn på intelligens er evnen til at lære nye ting. Det er alle mennesker gode til især, hvis de ting man skal lærer har ens interesse. Bare tænk, hvor hurtige i er til at lære nyt i jeres yndlingsfag i skolen, i forhold til jeres hadefag i skolen. Man kan motivere sig selv, ved at være positiv, glad og udstråle overskud.
VÆR POSITIVE OG GLADE! NU SKAL I LÆRE NOGET NYT!
(SKAB OM MULIGT EN STEMNING AF BEGEJSTRING)
Leg: (”snyd” hjernen, motiver den med en glædesstemning)
Forestil jer i er Fans. I skal ud at binde knob. Knob som i elsker. Skab en euforisk roligan-stemning. Som ved en landskamp, bare med knob.
Opgave:
Knyt-a-long/ Knyt sammen. Deltagerne skal bind de samme knob som instruktøren. Sværhedsgraden øges med hver knob der bindes. Hvem hænger bedst i med at lære nye knob.
- Simpel knob, flamsk, enkeltknob på en bugt, Råbåndsknob, sløjfe. Dobbelt halvstik, Tømmerstik, Pælestik, slagterknob, Trompetstik
Regler:
Facilitatoren viser et knob ad gangen.
Deltagerne har to minutter til hvert knob.
Deltagerne tæller selv hvilke knob de ikke fik løst.
Alternativ:
Deltagerne får kun billeder/ instruktionsark af forskellige knob. Billederne er nummererede. Deltagerne skal nu se hvor mange knob de får slået på tid.
Alternativ:
Deltagerne kan både se billeder og følge facilitatorens instruktion.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Knobreb. Billeder af knob.
6 Fysisk sammen Holdets fysiske styrke (sjovere aktivitet søges)
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
[Juppi hu, juppi hu]. (patruljenavn) duuu.
Oplæg:
En person kan være nok så stærk. Men man løfter bedst i samlet flok. Lær om jeres fysiske styrke og udholdenhed som enkeltperson og som gruppe.
Opgave:
Opgaven deles i to. Se hvem der kan løfte mest. Se hvad I kan løfte i samlet flok.
Holdet laver en stærkmandskonkurrence, hvor det lægges vægt på styrke og udholdenhed. Det kan være en klassisk stærkmandskonkurrence.
Holdet Får stillet en opgave hvor de tester deres samlede styrke.
Holdet kan evt. trække en bil.
Holdet han lægge de kg de løftede individuelt sammen og se om de ikke kan løfte flere kg sammen.
Regler:
Lav en styrketest/udholdenhedstest af en den enkelte deltager.
Lav en styrketest. Hvor i løfter i samlet flok.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Knobreb. Billeder af knob.
7 grovmotorisk.
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb: (patruljenavn), det er os, (Patruljenavn).
Oplæg:
Når man bruger kroppens store muskler, så bruger man sin grovmotorik. Det hjælper ikke være stærk, hvis man ikke har styr på sine lemmer. Er man på lejr i patruljen, så står lejrlivet tit på grovmotorisk arbejde. Der skal pioneres, brændet skal kløves og der skal hentes vand i dunke. Spejderliv er friluftsliv.
Opgave:
Deltagerne løber en forhindringsbane.
Regler:
Deltagerne løber en forhindringsbane efter tur. Hvem er hurtigst?
Forløb
Løb forhindringsbanen.
Kan tiderne forbedres.
Løb forhindringsbanen som hold.
Løb forhindringsbanen som hold, men snak om, hvordan deltagerne kan hjælpe hinanden på de forskellige forhindringer som hold inden turen løbes. Kan tiden forbedres.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Knobreb. Billeder af knob.
Alternativ: (jorden er giftig – som forhindringsløb!)
Lav en forhindringsbane som holdet skal løbe sammen. Hver deltager får en trædeplade på 40x40 cm. Deltagerne må kun træde på deres trædeplader, når de løber forhindringsløbet. Der må gerne være flere deltagere på en trædeplade. Forhindringerne kan være borde og stole.
Regler:
Alle deltagerne skal altid være på deres trædeplader (jorden er giftig).
Der kan være områder på forhindringsbanen, hvor deltagerne ikke skal bruge deres trædeplader, men blot komme igennem forhindringen.
Der kan være områder, hvor deltagerne får reduceret deres antal af trædeplader, så alle deltagerne ikke har hver deres trædeplade.
En deltager må ikke stå på to trædeplader i mere end 30 sekunder.
Forløb
Løb forhindringsbanen.
Kan tiderne forbedres.
Løb forhindringsbanen som hold.
Løb forhindringsbanen som hold, men snak om, hvordan deltagerne kan hjælpe hinanden på de forskellige forhindringer som hold inden turen løbes. Kan tiden forbedres.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Trædeplader. Forhindringer (borde og stole).
8 finmotorisk
Patruljerne melder klar.
Patruljen prøver med et nyt patruljeråb:
vi er seje, vi er rå, vi er(patruljenavn)
Oplæg:
Finmotorik er de små præcise bevægelser. finmotorik er en form for kropslig intelligens. Den eneste måde man kan blive bedre til at bruge sin krop, er ved at træne den. Skal der løses en opgave, hvor det kræves man er lidt fingernem, så er det godt at have sådan et par stykker i patruljen.
Opgave:
Der laves en finmotorisk forhindringsbane, med finmotoriske udfordringer.
Lav finmotoriske opgaver på tid: Opgaverne er:
- Lav en lille rose i perler efter et mønster.
- Tråd en eller flere nåle.
- Stabel et lille tændstiktårn med 40 tændstikker.
- Tegn figuren/tegn inden for stregerne!
- Gå og ballanser en bold på en ske(æggeløb).
- Klip en stjerne ud af et stykke papir.
- Skral en kartoffel.
- Sæt jer ned på en stol eller læg jer på gulvet. Balancer en flaske på panden. Rejs jer op uden at tabe flasken.
Regler:
Deltagerne skal ”konkurrere” mod hinanden og løse opgaverne på tid.
Evaluer opgaven.
Brug bedstemors lov. (3 gange ros, 1 gang konstruktiv kritik)
Materialer:
Perler, perleplader, sytråd, synåle, tændstikker, stregtegning, skeer, bordtennisbolde, sakse papir, kartofler, kartoffelskralder. Plastflasker (med lidt vand i), stole.
