"Morsekode"

Morse er ikke en kode, men en klassisk kommunikationsform som mange spejdere stifter bekendtskab med. Morsealfabetet er opkaldt efter opfinderen Samuel Morse fra USA. Alfabetet blev udtænkt engang mellem 1837 og 1843 til brug for den elektriske telegraf. I Europa vedtog man at anvende Morses telegrafiudstyr som standard. Udstyret og Alfabetet blev brugt som international kommunikation frem til 1999 i søfarten.

Alfabetet består af prikker og streger. Den elektriske telegraf sendte morsebeskeder korte og lange elektriske impulser. Disse impulser kunne omsættes til et lyd- eller lyssignal eller blot prikker på et stykke papir. Prikker var korte impulser og streger lange impulser. Spejdere omtaler dog oftest, det at arbejde med morsealfabetet, som at lave "morsekoder". I mellemtiden er der blevet fundet mange variationer af det at morse og skjule "morsekoden."

Om Morskoden

Morsenøglen

Morsekoden læses vertikalt, fra toppen og ned. De hvide felter er prikker. De røde felter er streger.

Eksempel: (prik) aflæses som E.

(Streg) Afløses som et T. 

  Aflæses som S. Aflæses som O.

Nyt bogstav mærkes med En lodret streg ().

Et nyt ord vises med to lodrette streger ( )

Forsøg på at lære morsenøglen udenad!

Det har altid været en udfordring for mange at prøve at lære morsealfabetet uden ad. Der er gennem tiden fundet på løsningsforslag til denne problemstilling. 

Morsenøgle som rim.

Morse som rim

Der er gennem tiden blevet gjort forskellige forsøg på at lære morsealfabetet udenad.

Her er det forsøgt med et lille rim med tilhørende billeder.

 

Morsesangleg.

Ideen og baggrunden for denne "morsesangleg" er at lære morsealfabetet udenad.

Holdet skal løse en morsekode.

Holdet stilles foran en instruktør, der har en stor morsenøgle.

Holdet skal nu se på morsenøglen og synge morsealfabetsangen 3-5 gange, som den står på morsenøglen og ikke den rigtige alfabetsang vi lærer i skolen.
Det læses op fra morsenøglen og der synges.
Alfabetet lyder da således:

E T I A N M S U R W D K G O H V F L Æ P J B X C Y Z Q Ø CH

Det synges dog tilnærmelsesvist som den gode gamle alfabetsang.

Holdet bør ikke få at hvide eksakt, hvorfor de skal synge sangen, men at det vil hjælpe dem til at løse den forestående opgave. (Det gør det lidt sjovere)
 
Når holdet har sunget alfabetsangen (eller Ekkotangosangen) 3-5 gange vender instruktøren morsenøglen og holdet får nu udleveret en blank morsenøgle.
Holdet skal nu udfylde morsenøglen ud fra hukommelse med sangen i frisk erindring og løse en kode de ligeledes får udleveret.
Holdet må ikke bruge hjælpemidler ud over en blank morsenøgle de får udleveret og en blyant.

Ekstra:
Holdets udfyldte morsenøgle skal afleveres. Samt den løste kode (koden består af et sammensat ord, således det skal løses helt og ikke blot kan gættes Eks: gravis og ikke gravko)

Grafik!

For de mere visuelt orienterede Er der lavet flere forskelige grafiske fremstillinger af sammenhængen mellem alfabetets bogstaver og morsealfabeter!

Huskeord

Huskeordsmetoden fungerer ved, at man husker et ord for hvert bogstav i alfabetet. 

For eksempel: "Als. Bolle. Crisa. Dolk. Eg. Fadøl. Grød. Hagle. Ild. Jesus. Kniv. Linda. Mus. Nål. Otto. Pizza. Quiz. Ring. Segl. Tv. Uffo. Video. Watt, X-nabo. Ynett. Zoome. Østre. Ægtes. Ålændr."

Vil du skrive et bogtav. f.eks. "D", gør du følgende:

Husk det tilsvarende ord for bogstavet. I dette tilfællede Dolk
Fjern ordets første bogstav. Så får du "O L K"
Hvert bogstave fra A til M laves til prik. Hvert Bogstav fra N til Å laves til en streg. 

(D) O L K  Bliver nu til

Du kan selv finde andre Huskeord. Det kan også give mening at finde remser for disse huskeord. Foreksempel, hvis de deler emne.

Eksempel: Navne - Crisa, Jesus Otto og Linda. 

                    Mad    - Bolle, Grød, Fadøl og Pizza.

                    Værktøj - Dolk, Kniv, Nål og Segl.

Det kan også give mening, hvis Huskeordene skaber en billedassociation: 

Eksempel: Jesus og Linda Ægtes på Østre Als

                    Tv Quiz om Ild

                    Otto Ring til Ynett

Morsenkoden. Forskellige grafiske udtryk

1) Almindelig morse.

//●●●●/●/●─ ─ ─// = Hej. Almindelig morsebesked som man normalt vil skrive den. En / (lodret streg) er nyt bogstav. To// (lodrette streger betyder nyt ord.

2) Omvendt morse.

//─ ─ ─ ─/─/─●●●// = Hej. Der er byttet om så prik er streg og omvendt.

3) Tal. Lige og ulige tal.

1357 7 9662= Hej. Lige tal er streger. Ulige tal er prikker.

4) Tal. Lige og ulige tal.

12235 25 337 665    6697    89 2 8 778 =Hej. Ulige tal er prikker. Lige tal er streger 

5) Bogstaver. Vokaler og konsonanter.

EAIY Å ÆKLD = Hej. Vokaler er prikker, konsonanter er streger.

6) Bogstaver. AABB.

AAAA A ABBB = Hej. A er ●(prik), B er ─(streg)

7) Ord. Ord med tre og to bogstaver.

Gå og få is. af. Ti der fik lus. = Her. Ord med to bogstaver er ●(prik). Ord med tre bogstaver er ─(streg)

8) Bogstaver. Høje og lave bogstaver.

eane o cttt = Hej. Et lavt bogstav er ●(prik). Et højt bogstav er ─(streg)

9) Bogstaver. Kapitæle og små bogstaver.

regn i uGER = Hej. Små bogstaver er ●(prik). Store bogstaver er ─(streg)

10) Symboler. Paranteser().

//))))/)/)(((// = Hej. ) er ●(prik). (er ─(streg) / er mellemrum, // er nyt ord. Bemærk! Lange tekster bliver utrolig svære at læse.

11) Symboler. Prikker ••.

●● ●● ●● ●●   ●●   ●● ● ● ● = Hej. To ●(prikker) er prik. En prik er streg-

Bemærk! Lange tekster bliver utrolig svære at læse.

12) Symboler. Tændstikpiger og drenge.

Prikker og streger udskiftes med symboler. En Tændstikpige er ●(prik). En tændstikmand er en ─(streg)

13) Graf

Se det som en graf der går op og ned. Et V eller kurve nedad er en ●(prik). Et V eller kurve opad er en ─(streg). Er kurven flad er det et mellemrum eller nyt ord.

14) Signature.

Signatur og kort. Brug signaturerne som du finder på et kort. Følg stien fra start til slut. Starten markeres med en trekant. Her er løvtræerne prikker og nåletræerne streger.

15) Snit en morsekode.

Morsekoden kan snittes. Her gælder det om at finde en eller anden systematik, der kan oversættes som værende en morsekode. Korte snit er prikker og lange snit er streger!

16) Snit en morsekode.

Mønstret fra eksempel nr. 15 kan også laves symmetrisk som en pil. Evt. som udskæringerne på ulveflokkens totempæl eller på en spejderstav.

17) Tipskupon.

En morsekode kan skrives på en tipskupon. 1 er ─(streg), X er mellemrum/nyt ord og 2 er ●(prik)

18) Usynlig kode.

Skriv morsekoden, diskret på en rude, med klar tape. Jo renere ruden er og, jo bedre du har klippet tapen og sat det fast på ruden, jo svære er det at se tapen og koden på ruden.

19) Skjult kode i bog.

Skriv koden i kanten af et kort eller i en bog. Brug en tusch med en tynd spids.

Hvis koden laves i en bog, så bør du skrive et bogstav på hver side, ca. det samme sted på hver side. Når bogen lukkes, så ligner det der er kommet en sort plet på bogen, som om der er spildt noget på den. Ved at bladre igennem bogen der hvor ”pletten er, så vil koden afslører sig selv.

Her er der kun skrevet en tekst på en enkelt side. Men skrives der et bogstav på flere sider efter hinanden vil der opstå en sort plet, når bogen er lukket. 

Morse med lys

Lysmorse er en klassisk spejder disciplin. For at få lysmorse til at fungere, så kræver det netop det - disciplin. Deltagerne skal være konsekvente i måden de sender lyssignalerne. Det kan let glippe for mange. Ordet prik og streg tager lige langt at sige, men som lyssignal skal der være synlig forskel. Der skal også være en konsekvens i måden morsesignalet bliver afviklet på. Det hjælper ikke at ”stregerne” er to sekunder lege, når man starter med at sende koden, for senere at være fem sekunder lange og at det samme forholder sig med ”prikkerne. Så kan modtagerne af lysmorsesignalet ikke tolke, hvad der bliver sendt. Prikker bliver til streger eller omvendt!

For at få denne konsekvens eller systematik ind i aktiviteten, så det bliver en succes, så kan man tænke i rytme i stedet for prikker og streger.

Start med at synge en velkendt sang, som har en langsom 4/4 rytme.

Klap rytmen i sangen - 1, 2, 3, 4, 1, 2…… Rytmen i en sang er konsekvens. Den ændrer ikke hastighed. Denne rytme og konsekvens kan overføres til det at sende lysmorse, så man sender sine prikker og streger med samme længde morsekoden igennem.

Aftal hvor langt eller hvor mange rytmeslag en prik er!

Aftal hvor langt eller hvor mange rytmeslag en streg er!

Aftal hvor langt eller hvor mange rytmeslag et mellemrum mellem prik og streg er!

Aftal hvor langt eller hvor mange rytmeslag mellemrummet ved nyt bogstav er!

I dette eksempel er stregerne 3 taktslag. Prikkerne et taktslag. Mellemrummene 2 taktslag og mellemrummene mellem bogstaverne 4 taktslag.

Personen som sender skal sidde og tælle taktslag, som da i sang. Lyset tændes på de taktslag som er i overensstemmelse med morsekoden der skal sende. Personen skal ikke sidde og tænke i prikker og streger men blot rytme.

 

TIP: Sig rytmen højt og brug fingrene til at følge den på papiret i takt med at I sender jeres morsekode. Syng evt denne sang i sang sammen for at "holde farten" morsekoden igennem.

Brug noget ternet papir når I skriver koden. Skriv taktslagene 1 – 2 – 3 – 4 – 1 – 2….. Brug evt. farver.

Prøv at ændre længden på prikkerne, mellemrummene og stregerne i forhold til hinanden, så der bliver større visuel forskel når I sender morsekoderne med lys.

Start med at sende et enkelt ord eller simple sætninger.

Sender man morse med lyd og lys er der ikke officielt fastsat absolutte værdier for, hvor lange de enkelte prikker og streger skal være. Det overordnede tempo beror på telegrafistens rutine, og kvaliteten af forbindelsen, der sendes morsetegnene over. Men, for at kunne skelne prikker, streger, bogstaver og ord i meddelelsen, opererer man med følgende konventioner:

Signalet for en streg varer 3 gange så længe som prik-signalet.

Mellem de enkelte prikker og streger skal der være en pause svarende til varigheden af et prik-signal.

Mellem morsetegnene for de enkelte bogstaver/tal skal der være en pause med varighed som en streg.

Mellemrum mellem ord markeres med en pause, der er 7 gange så lang som et prik-signal.

Morsehop

Deltagerne deles i små hold, med minimum 2 og maksimalt 4 deltagere på et hold, så alle er aktive under legen. Deltagerne på holdene skal sende og modtage beskeder fra hinanden. Deltagerne skal hoppe morsekoder til hinanden.

Et hop frem er en prik.

Et hop tilbage er en streg

Et hop til højre (set fra deltagerne der hopper) er bogstav slut.

Et hop til Venstre (set fra deltagerne der hopper) er ord slut.

 

TIP: Arbejder i med større børn, som ikke har prøvet denne aktivitet før, men har stiftet kendskab til at morse. Så lad dem komme på en post. Sig til dem ”Løs denne morsekode” for derefter at begynde med at hoppe en morsekode. Det virker bedst, hvis den postansvarlige kan hoppe en kode uden at skulle se på et papir, og at det foregår flydende. Hop evt. koden kontinuerligt indtil deltagerne har forstået konceptet og løst koden.

TIP: I kan forvirre deltagerne ved at afsenderen af morsekoden pludselig drejer 90 - 180 grader få gange mens I sender koden.

Drej en morsekode:

I stedet for at hoppe. Kan I også dreje om jer selv.

Et drej 90 grader til højre er en prik.

Et drej 90 grader til venstre er en streg.

Et drej 180 grader højre om er bogstav slut.

Et drej 360 grader Venstre om er ord slut.

Husk at holde en ultrakort pause for hver gang i drejer!

TIP: Arbejder i med større børn, som ikke har prøvet denne aktivitet før, men har stiftet kendskab til at morse. Så lad dem komme på en post. Sig til dem ”Løs denne morsekode” for derefter at begynde med at Dreje en morsekode. Det virker bedst hvis den postansvarlige kan dreje en kode uden at skulle se på et papir, og at det foregår flydende. Drej evt. koden kontinuerligt indtil deltagerne har forstået konceptet og løst koden.

TIP: I kan forvirre deltagerne ved at afsenderen af morsekoden pludselig hopper frem, tilbage eller op en enkelt gang mens de sender koden.

 

Hop og drej en kode:

Har i prøvet en af de overstående aktiviteter før og er jeres deltagere nogle hårde bananer når det kommer til at morse. Så kombiner der to metoder at sende en morsekode på. Lad hoppene være en kode og ”drejene” være en anden. En kode i koden.

Blinkemorse

1 Brug øjnene til at sende en morsekode med.

Send en morsekode ved at blinke med øjnene. Lav selv et system med, hvordan I sender jeres koder. Hvordan vil I blinke en prik! Hvordan vil I blinke en streg!

2 Løs posten

Lad deltageren komme ind til en som sidder og blinker en morsekode igen og igen. Lad deltagerne finde systemet i, hvordan de skal løse koden der blinkes. Personen der sidder og blinker skal selvfølgelig være meget konsekvent.

Lydemose

1 Send en morsekode med lyd

Del deltagerne i to hold. Lad hvert hold vælge to lyd-givere, der laver hver deres unikke lyd. Lad de to hold send en kort morsekode til hinanden. Efter første forsøg, så saml holdene. Tal om processen. hvad virker, hvad virker ikke. Prøv igen efter de retningslinjer i har aftalt. Se om processen nu ikke bliver mere succesfyldt.