Samarbejde

Minestryger

Holdet skal finde igennem en labyrint uden at træde på de bomber, der er i labyrinten. Foran holdet er der en bane. Banen ligner allermest et stort skakbræt. Banens størrelse afhænger af holdets størrelse og hvor svært man vil lave øvelsen (12*12 felter er en stor bane)

Dommerens oversigt over banen. På jorden er der kun lavet de 12x12tern, som holdet skal igennem.

Deltagerne kan ikke se hvor bomberne ligger i labyrinten. Det må de selv erfare når de begiver sig ind i labyrinten. Holdet bliver gjort opmærksom på bomberne, når de træder på en bombe af en dommer. Når der trædes på en bombe starter holdet forfra. Holdet starter i startområdet og må selv vælge hvilken rute de vil prøve at gå gennem labyrinten. De må ud fra erfaring finde frem til den rigtige rute.
 
Regler:
-          Holdets deltagere må godt stå på flere felter i labyrinten på samme tid så længe felterne ligger i forbindelse med hinanden.
-          Holdet må hun bevæge sig fra et felt til et andet, der ligger i forbindelse med et af det de står på.
-          Der er kun en fra holdet der må bevæge sig af gangen. Vær opmærksom på at der ikke må opstå et hul mellem deltagerne når en flytter sig.
-          Holdet må kun bevæge sig til højre/venstre eller frem og tilbage og ikke skråt. Deltagerne må ikke gå skråt mellem to felter selvom der står et holdmedlem på det felt der flyttes til.
-          Holdet må kun snakke sammen når de står på startfeltet. De må altså ikke snakke sammen når de prøver at komme gennem labyrinten. Der skal således aftales, hvorledes opgaven skal løses, inden de prøver og når de er sendt tilbage til start.
-          Holdet må ikke tage notater om hvor bomberne ligger.
-          Hver gang en regel overtrædes eller der trædes på en bombe sendes holdet tilbage til start.
 
Dommeren har en oversigt over bomberne. Og sender holdet tilbage til start når de træder på en bombe. Hvis holdet træder på en bombe, bliver feltet hvor den ligger ikke markeret på nogen måde. Holdet skal selv huske på hvor den er. Bomben er stadig aktiv skulle holdet komme til at træde på den igen.
  
For at gøre opgaven nemmere kan man markere et felt hvorfra holdet skal starte deres vej gennem labyrinten. F.eks. e1
Man kan ligeledes aftale at man må gå i alle retninger Så bliver opgaven ligeledes nemmere da det kan skabe flere ruter gennem labyrinten.
Jo flere bomber gør samarbejdsøvelsen nemmere, da holdet ikke kommer til at gå ind i blindgyder.
Bogstaverne langs x-aksen og numrene langs y-aksen er kun tegnet på dommerens oversigt, for at skabe et bedre overblik for dommeren. 

 

Vil i gører det lidt sværer for den enkelte deltager. Så kan i med fordelen bruge reglen, at kun en deltager må befinde sig i labyrinten ad gangen. Hver gang en deltager træder på en bombe, så er det den næste deltagers tur til at finde vej igennem labyrinten.

Her han man ligeledesvælge mellem to regler.

- Er deltagerne lidt ældre, så må de ikke hjælpe personen i labyrinten med at huske vejen. Dvs. at deltagerne der står på sidelinjen må ikke guide personen i labyrinten. Det gør legen til en mere individuel udfordring.

- Er deltagerne yngre, og vil man sætte fokus på holdsamarbejdet, så må deltagerne på sidelinjen gerne guide deres holdmedlem i labyrinten.  

Deltagerantal: Hold af 4 - 7 deltagere pr minefelt. 

Materialer: Snor. pløkker. En oversigt over minefeltet. Brug en blok med ternet papir, så er det nemt at lave en oversigt over jeres minefelt

Sted: Et minefelt!

Udenfor kan minefeltet laves med rafter eller snor og pløkker. Indenfor kan man nemt lave minefeltet med malertape på gulvet.

Andre navne for legen: Minefelt

Minefelt