Tillid

Løb frit

Deltagerne deles ind hold af to personer. Hvert hold får et tørklæde til at binde for øjnene. Den ene på hvert hold skal være blind. Den seende på hvert hold skal nu guide sin blinde makker langsomt rundt på græsplænen i ca. 3 minutter, så den blinde partner på holdende vænner sig til forholdet at være blind. Derefter øger holdene tempoet. Den blinde guides nu rundt på plænen i hurtig gang. Holdene går rundt i hurtigt trav igen i tre minutter. Det gælder hele tiden at den blinde har og får øget tillid til sin seende makker. Det er i høj grad den seendes ansvar at skabe tilliden til sin blinde makker. Til sidst instrueres holdene i at de skal øge tempoet til let løb i 15 sekunder, og derefter hurtig løb i 15 sekunder. Efter den sidste løbetur på 15 sekunder bytter deltagerne på holdene roller. Den seende på holdet får nu bind for øjnene og den der først var blind, bliver nu guide, og øvelsen gentages.

 

Når begge på hvert hold har været blind og løbet 15 sekunder. Kan øvelsen evalueres i gruppen.

Hvordan skabes tillid?

Havde deltagerne svært ved at stole på sin makker? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Deltagerantal: 4 - 36

Materialer: Bind for øjnene.

Sted: På en græsplæne.

Andre navne fra øvelsen: