Elefantjagt

Elefantjagt

Skyd modstanderholdets "elefanter".

 

 

Der tegnes to streger midt på gulvet med tre meters mellemrum dette er elefantreservatet. Mellem stregerne bor elefanterne. Nogle, Gerne ledere eller instruktører, udvælges til at være jægere, alle de andre deltagere er elefanter og skal opholde sig mellem de to linjer. Jægerne fanger elefanterne ved at ramme elefanterne med en bold under knæene. De ramte elefanter bliver til jægere indtil der kun er en elefant tilbage, som kåres til vinder.

Tip: Lav to streger, en på hver side af elefantreservatet. Mellemrummet mellem disse streger og elefantreservatet er ingenmandsland. Her må jægerne ikke opholde sig.

Variation: I stedet for kun at tegne to streger på gulvet kan der tegnes en stor trekant eller firkant, hvis der er tre eller fire hold. hvert hold har sin side. En fra hvert hold starter som sit holds jæger. jægeren skal jage elefanter fra hver sin side af trekanten eller firkanten. Der spilles kun med en bold. Det gælder nu for jægerne at skyde elefanterne ”deltagerne” fra de andre hold. Hver gang en holdkammerat dør bliver han jæger for sit hold. Det hold der har elefanter tilbage til sidst, har vundet.

Deltagerantal:

8 til 40

Materialer:

En blød bold. 

Sted:

Afmærk et passende areal!

Download:

-