Stafet. Stafetlege
Pløkstafet
Pløkstafet
Udholdenhedsstafet, hvor deltagerne skalstjæle pløkker fra de andre hold.
Deltagerne opdeles i 3 eller 4 hold. Der skal være lige mange deltagere på hvert hold. Holdene placeres som i hjørnerne på en trekant eller firkant. Deltagerne står på række bagved hinanden i holdene. Foran 1. mand lægges 3 teltpløkker eller grene. Når legen sættes i gang gælder det om hurtigst muligt at løbe over til et af de andre hold og stjæle en pløk. Der må kun tages 1 pløk med af gangen og næste mand på holdet, må først løbe af sted når pløkken er lagt i holdets stak. Det gælder om først at få erhvervet sig alle pløkker, så det gælder om at holde øje med og regne ud hvor man skal løbe hen og snuppe fra de øvrige hold.
Hvis der er 4 hold, kan legen leges med at holdet udgår af legen når holdet har mistet alle sin pløkker.
Når der kun er to hold tilbage, har holdet med flest pløkker vundet.
Legen kan leges på tid og der gøres status efter et stykke tid, Hvilket hold har flest pløkker.
Legen kan leges med at man kun må løbe ud til et hold ad gangen, når man skal hente pløkker til sit hold, så hvis det hold man løber til, ikke har nogle pløkker skal man løbe tomhændet hjem til sit hold og næste deltager på holdet skal ud at løbe.
Deltagerantal: Flere hold med 5 - 9 deltagere på.
Materialer: 3 Pløkker eller grene pr. hold. Markering til bane.
Sted: Ude. 4- 6 meter mellem holdene.