Ballon!

Ballonstafet

Klassikeren:
Stafetten leges som en almindelig stafet, hvor flere hold konkurrerer mod hinanden.
Holdene står på række. Den forreste på hvert hold tager en ballon mellem benene og løber/vralter på startsignalet ud til et aftalt punkt og tilbage igen til sit hold hvorefter den næste deltager i rækken får overrakt ballon for derefter at løbe samme tur.
Springer ballonen starter holdet forfra.
Hvilket hold kommer først.

 

Udvikling af den klassiske ballonstafet.
Holdene stiller sig på række men i stedet for at have ballonen mellem knæene skal den første på holdet løbe ud og hente en ballon. Derefter skal han/hun fastholdes ballonen mellem maven på sig selv, og nummer to på holdet, som så løber turen. Når de kommer tilbage skal nr. to, som lige har løbet med nr. et løbe turen med nummer tre i holdets række, og så fremdeles til alle på holdet har gennemført stafetten.
Springer ballonen starter holdet forfra.
Hvilket hold vinder?

 

Endnu en variation:
Hvilket hold kan løbe med flest balloner.
Holdene stiller sig på række. Første mand i rækken løber ud og henter en ballon og giver den videre til nummer to på holdet, som løber ud og henter endnu en ballon med den ballon han allerede har fået. Nr. to løber hjem til nr. tre på sit hold, som får de to balloner og løber derefter ud efter nr. tre ballon.
Holdet henter derved flere og flere balloner som skal transporteres frem og tilbage hver gang.
Holdet må gerne hjælpe med at holde ballonerne når de skal gives fra en til den næste på holdet.
Holdet går ud af stafetten når de taber deres balloner på jorden.
Hvilket hold vinder.
Stafetten kan løbes på tid, så hvert hold kan prøve igen og igen indenfor tidsrummet. 

Deltagerantal: 

Materialer: Balloner. 

Sted: Udenfor på et stort areal.