Løb med poster

Finde-vinde-bage smageløb

Ide:

Deltagerne skal på løb hvor de kan finde og vinde tilbehør

til deres lejrtærter som de senere skal bage.

Hvis man ser løvet som et program til et foreningsmøde, så kan det se således ud:

 

Program:

00-10 opstart

00 – 25 Løb – på jagt efter tilbehør med ledetråde.

25 – 40 Små konkurrencer. Hvor holdene kan vinde hinandens tilbehør

40 – 60 Bagning af Lejrtærter

60 – 80 Spisning af lejrtærter

80 – 90 Afslutning

 

Lejrtærter:

Butterdej bages på enden af en tyk snobrødspind,

så man får en Skald i stil med en tartelet-Skald. Lejrtærten kan fyldes med frugter, fløde osv.

Lejrtærte-Dej:

Butterdej Forberedes i små firkanter på ca. 8 x 8 cm

Forslag til fyld:

Fløde. Guf. Mascarpone creme. Chokoladeknapper lys / Mørk. Div. Frugt. Jordbær. Blåbær. Hindbær. Skumfiduser.

 

Forberedelse til løbet:

Bål tændes på forhånd.

Små billeder af Tilbehøret lægges ud.

Ledetrådene klippes ud.

Udstyret til jeres konkurrencer findes frem.

Snobrødspinde er klargjort. (til lejrtærter er det en god ide at bruge tykke snobrødspinde, så man får en stor lejrtærteskal.

Udstyret til fordeling af tilbehør og spisning findes frem.

 

Løb – Med ledetråde

Deltagerne deles ind i hold. Hvert hold får 10 - 15 minutter til at finde tilbehør til deres lejrtærter.

Holdene kan finde tilbehøret med ledetråde. Holdene får en ledetråd ad gangen. Når et hold har fundet tilbehøret, så kan de hente en ny ledetråd. Hvert hold får deres egne ledetråde. (Det er der en bagtanke med) Sværhedsgraden kan øges ved at kode ledetrådene.

Tilbehøret er billeder af, hvad de får udleveret og kan putte i deres lejrtærter. Det er vigtigt at holdene gemmer deres billeder af tilbehøret, da de skal bruges under konkurrencedelen af løbet!

 

Forslag til ledetråde:

1. Sov tættest på Bakken!

2. Her kan der bager Italienske Specialiteter!

3. Her er der koldt!

4. Her bor grævlingerne!

5. Værkstedet - spændt fast!

6. Depot – Orange – Lejr - Zzzzzz!

7. Muuh – op ko!

8. Det lille træhus på prærien!

9. Hvad hænger din far eller mor bag på bilen!

10. Tag en kopi!

11. Vaj højt vaj stolt

12. Her fryser det!

13. Hvis lederne ikke får dette at drikke, så går de AMOKKA!

14. Rødt skab – God mod brand!

15. Lige under spejderlyst!

16. Bro, bro brille!

17. Lang pind, god at bygge med!

18. Står på en bakketop, kigger på det sner!

19. Ild fjernsyn!

20. Så skal der skides!

21. Bævernes ”Pil-lige” Hangout!

22. På taget af et af shelterne!

23. Ding-Dong-Klokke-lokke-Ding-Dong

24. ♫Hæng Op your overfrak’ Tom Dooley♫

(Den Lede lederide med ledetrådene er at de fordeles således at et hold får alle ledetrådene til en bestemt form for tilbehør Eks. jordbærrene. Et hold får alle ledetrådene til Hindbærrene osv. Så der bliver lidt mere at konkurrere mod hinanden om)

Så hvis I er tre hold med, så hav tre forskellige tilbehør med på løbet.

 

Konkurrencerne:

Når de 15 minutter er gået. Og hvert hold har samlet forskelligt tilbehør. Så kan holdene udfordre hinanden – De kan vinde hinandens tilbehør ved at udfordre hinanden i forskellige konkurrencer.

Fremgangsmåde:

Et hold udfordrer et af de andre hold. Hvert hold vælger en champion til at repræsentere sit hold. Hvert hold må udfordrer et af de andre hold 3 gange. Holdene skal have en ny champion til hver konkurrence. Vil et hold ikke konkurrerer, så taber holdet automatisk. Der vælges en champion fra det udfordrende hold og det udfordrede hold inden der slås om hvilken konkurrence de skal dyste i.

 

Der slås med en terning (10 siders) og udfordringen findes, som holdene skal dyste i. Eks.

1 Sten saks papir. Bedst af 3

2 Trække kort (højeste kort vinde)

3 Kapløb Hurtigst frem og tilbage

4 Flest armbøjninger

5 Drik 0,5 l vand hurtigst

6 Hvem binder hurtigst 5 råbåndsknob / Hvem vender hurtigst deres spejderuniform og tørklæde, så knapperne sidder på ryggen, og tørklædesnippen sidder under hagen.

7 Speed kat – Tegn den en kat på 15 sekunder. Den sjoveste eller mest genkendelige vinder.

8 Forever øøøøøØØh. Hvem kan sige det længste øøøøøøh med en udånding.

9 Ballon pop – Hvem kan hurtigst puste en ballon op, binde knude, sætte sig på ballonen så den springer! (knuden kan undlades)

10 Kronestafet. To meter foran deltagerne står der en spand. Ved start lægger deltageren nu en to-krone på deres pande. Ved start Går deltagerne hen til spanden, med kronen på panden.  Ved spanden forsøger de at Nikke to-kronen ned i spanden. Første deltager med 6 kroner i deres spand har vundet.   

11 Batman – Hvem kan slå en bordtennisboldt længst væk med en stor gulerod som bat.

12 Klaptorsk – Hvem kan hurtigst klappe denne sekvens/rytme: fødder, knæ, Hofter, bryst, hoved. fem gange i træk

Vinderholdet må trække et af det tabende holds tilbehør. Vil man ikke konkurrerer, så taber holdet to stk. tilbehør.

 

Materialer:

Som passer til jeres udfordringer.


 

Lejrtærterne

Tilbehøret fordeles mellem holdene i overensstemmelse med, hvor mange ingredienser de har vundet.

Fordel tilbehøret fair, forstået på den måde. Hvis et hold har vundet ti portioner af tilbehør, så får de udleveret ti portioner.

Fremgangsmåde:

Alle ingredienserne deles ud i små portioner.

Eksempelvis tages der højde for holdenes størrelse og hvor mange billeder der er af de forskellige ingredienser:

Er der eksempelvis 6 billeder af jordbær og fire deltagere på holdene så deles jordbærrene i 6 portioner af fire jordbær. Har et hold så eksempelvis to billeder af jordbær, så får holdet 8 jordbær til deres lejrtærter.    

De andre tilbehør fordeles på samme måde.

Det kan være en god ide at have kopper og skeer til de forskellige tilbehør når de fordeles ud til holdene

 

Materialer:

Tilbehør. Guf. shokolade. Fløde. Tallerkner. krus. Skeer. Tykke snobrødspinde

 

Fløde skal og bør være ekstra tilbehør for alle deltagerne på løbet.

 

Lejrtærterne bages og holdene fordeler selv deres vundne tilbehør imellem sig. God apetit.