Duftekims

Brug din lugtesans. Næse. Duft!

Lugtesansen kan fortælle os en mange ting. Hvor vidt noget er sødt, surt, friskt eller råddent. Menneskets lugtesans er begrænset i forhold til hundes, men alt har deres egenartede duft. Undersøg dufte og lugte. Hvad siger din lugtesans dig?

Klassisk Duftkims

Der sendes en eller flere flasker rund til deltagerne i gruppen. Personerne skal enkeltvis lugte og beskrive, hvad der er i flaskerne.

Materialer: Flasker eller beholdere. Duftgivere evt. krydderier. Papir og blyant.

Deltagerantal: 3 - 9. Legen virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude og inde

Duften brænder - Tampen dufter

I et rum, der kan mørklægges, står der en række krukker med duftstoffer. Deltagerne skal nu finde de forskellige dufte ved hjælp af lugtesansen. Lyset skal slukkes inden holdet kommer ind i rummet.

Hvad dufter det af, og hvor er duftene.

Tip: Lad deltagerne kravle rundt langs væggene, hvor duftene er placeret. Når de kommer tilbage til hvor de startede, kan de fortælle, hvad de duftede sig frem til på vejen rundt.

Materialer: Flasker eller beholdere. Duftgivere evt. krydderier.

Deltagerantal: 3 - 9. Legen virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude og inde. 

Lugt dig frem

Holdet skal gå af en rute. Hver gang de kommer til et kryds skal de dufte sig frem. Den rigtige rute er markeret med sødt lugtende sager eller en bestemt duft som de har fået oplyst på forhånd.

Materialer: Sødt og surt lugtende sager.

 

Lugt dig frem 2

Deltagerne får en række duftstoffer udleveret med numre.
Det kan være. Deltagerne skal huske duftene i den rækkefølge de har numre. 
1 karry. 2 kanel. 3 eddike. 4 kaffe. 5 te. 6 appelsin
Bagefter skal de gå en rute der er markeret med de pågældende duftstoffer Følger de vejen markeret med de rigtige duftstoffer og i den rigtige rækkefølge, ja så kommer de det rigtige sted hen.

Materialer: Dufte til at markere ruten.

Materialer: Flasker eller beholdere. Duftgivere evt. krydderier. Papir og blyant. 

Deltagerantal: 3 - 9. Legene virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude og inde.

Lugt en ven

Hver person får sat et lille stykke vat på tøjet, som er præpareret med en karakteristisk duft. Duftgiveren kan ogst ligge i lille ziplock-plastposer som deltagerne får udleveret. Alle skal nu lugte sig frem til en eller flere personer, der lugter af det samme som en selv. Der må ikke tales under aktiviteten. Legen er god til at inddele hold på før en større aktivitet.

Materialer: Vat. sikkerhedsnåle. Ziplockposer. Karakteristiske dufte.

Deltagerantal: 15 til 50.

Sted: Ude og inde

Naturen lugter

Deltagerne skal deles i hold. Holdene skal gå ud i skoven og hver finde en eller flere ting der lugter eller dufter. Naturmaterialet skal dufte så meget at det tydeligt kan lugtes. Det kan fx være gran, mos, stinksvampe, løgkarse, blomster osv. Naturmaterialet ligges i en beholder, så man ikke kan se, kun lugte det.

For at fremhæve naturmaterialets naturlige lugt kan være nødvendigt at kvase noget af naturmaterialet.
Når deltagerne har fundet deres ting, efter et aftalt tidsrum og er kommet tilbage går holdene sammen to og to og forsøge at gætte indholdet i de andres duftposer.

Legen kan selvfølgelig leges som en klassisk lugtekimsleg med naturmaterialer. Deltagerne/holdene skal blot til forskel finde den pågældende ting i naturen, der lugter som tingene i posen/beholderen.

Leg legen om sommeren/foråret. Kulden kan gøre det svært at lugte tingene.

Materialer: Naturmaterialer der lugter karakteristisk.
Der kan bruges ugennemsigtige beholdere med huller i låget til naturmaterialerne.

Deltagerantal: 3 - 9. Legen virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude. 

Sporhund

Der ligges et spor af duftstoffer langs en rute holdet skal nu lugte sig frem.

Det kan gøres med et kraftigt lugtende krydderi der drysses ud langs den rute der skal gås/kravles. Hvis det er udendørs, kan der bruges hjortetaksolie (pas på ikke at få det på jer, det stinker) Du kan også bruge mel/kartoffelmel som du deler i to portioner. den ene blander du karry i, den anden portion blandes med gurkemeje. Melet har nu den samme farve men lugter vidt forskelligt. Der ligges nu små toppe af mel ud med duften af karry langs den rute holdet skal følge. Melet med gurkemeje bruges til at forsøge at forvirre holdet, ned at ligge det som falske ruter.

Materialer: Krydderier. Mel.

Deltagerantal: 3 - 9. Legen virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude.