Rammen for sketchen:

En fortæller: Tarzan var en af de første superhelte. Tarzan var vokset op i junglen blandt aber. Tarzan havde derfor et primitivt sprog. Tarzans store kærlighed var den smukke Jane. Den første gang han så hende ville han imponere hende. Han slog sig på brystet som en gorilla og sagde stolt: "Mig – Tarzan". Her kommer Tarzan! 

Tarzan kommer ind:

Tarzan 1: "Mig - Tarzan".

Tarzan 2 kommer ind og puffer til Tarzan 1: "Mig - Tarzan".

De diskuterer dette længe, skubber til hinanden og siger hele tiden: "NEJ,Mig - Tarzan" og gestikulere at de er den rigtige Tarzan. 

Efter et stykke tid kommer en mandlig leder ind, udklædt som en meget uskøn Jane.

Jane siger forførende:  "Jeg er Jane". 

De to Tarzan'er kigger lidt rådvilde på hinanden. 

Tarzan 1: "Du - Tarzan".

Tarzan 2: "Nej, du - Tarzan".

Tarzan 1: "Nej, du Tarzan".

Og sådan fortsætter de skænderiet, mens de forlader scenen, travlt med at komme væk fra den knapt så skønne Jane.