Følekimslege

Klassisk Følekimsleg

Dette er det klassiske lay-up for en Føle-kimsleg!

Et antal forskellige ting lægges i en ugennemsigtig pose. Deltagerne på holdet skal nu på skift mærke sig frem til hvad der er i posen.  
Hvor mange ting kan deltagerne gætte?

Der er selvfølgelig ting du kan overveje i forbindelse med denne simple leg:

-Målgruppen

Hvis legen leges for yngre deltagere, så bør de kende tingene både af navn og udseende.

Samtidigt kan man bruge mere specifikke ting, hvis man for eksempelvis leger legen i forbindelse med et tema som deltagerne har arbejdet med.

-Sværhedsgrad

Hvor mange ting skal huskes. Forholdet mellem antal af deltagere og ting i posen. Hvis du har en god korttidshukommelse, så kan du huske op til 4 ting. Så hvis der er mange ting på deltager, så øges sværhedsgraden betydeligt.

Hvilke ting bruges til legen? Kender deltagerne dem af udseende og af navn. Bliver legen umulig for deltagerne, hvis der ligger en kørner, en soldat og en rydsel i posen?

-Fokus på samarbejde

Lær deltagerne, hvordan de kan løse Kimslegen. En er føler. De andre husker! Føleren føler sig frem til tingene og nævner dem højt. De øvrige deltagere husker tingene, ved at fordele tingene imellem sig. Til sidst "føler en anden deltager efter," for at se om alle tingene er fundet. Dette er en effektiv løsningsmodel, hvis der er mange ting i forholdet til antal af deltagere. 

Materialer: En pose som ikke er gennemsigtig. Et antal ting.

Deltagerantal: 3 - 9. Legen virker bedst med en lille gruppe deltagere.

Sted: Ude og inde