En Sketch

I Bussen

Rammerne for sketchen:

I bussen på vej hjem fra spejderlejr er der noget der virkeligt stinker og alle der sidder I bussen kan næsten ikke trække vejret. Alle sidder og råber til chaufføren at han skal kører hurtigere fordi de ikke kan holde lugten ud, så chaufføren er ved at blive vanvittig. Til sidst stopper chaufføren bussen.

Alle I bussen sidder og råber: “Kør hurtigere,” “ad her stinker,” ”vi kan ikke trække vejret,” ”jeg tror jeg skal kaste op” osv.

Buschaufføren bremser bussen, med hvinende hjul. chaufføren råber ned til passagererne: ”nu må det være nok. Hvad hulen er det der stinker så forfærdeligt?”

Hele flokken peger på en som sidder bagerst i bussen og råber: ”Det er lille Peter, aaaaad”

Chaufføren kalder lille Peter frem i bussen: “Kom lige her Peter”

Når Peter går frem i bussen, holder alle sig for næsen i takt med at han kommer frem i bussen.

Og idet han kommer op til chaufføren, ligner chaufføren en der lige er ved at kaste op og siger mens han prøver at holde vejret.

Chaufføren: ”Hej Peter, ved du hvad der stinker så forfærdeligt. Har du ikke været I bad på lejren?”

Lille Peter: ”jo hver dag”

Chaufføren: ”Bruger du deodorant”

Lille Peter: ”ja fra top til tå”

Chaufføren remser forskellige muligheder op: ”Ren T-shirt”

Lille Peter: ”Yep”

Chaufføren: ”Rent Undertøj”

Lille Peter: ”Yeps”

Chaufføren: Har du Rene sokker på:

Lille Peter: ”Naturligvis, her er de gamle” Lille Peter hiver et par gamle våde møgbeskidte, stinkende strømper op af baglommen.

 

Materialer: Et par sokker, flere stole som bus, måske et rat til chaufføren.

Roller: 2 + Passagerer

Lille Peter

Buschauffør

Passagerer.

Rekvisitter:

Et par sokker. Stole kan sættes som rækkerne i en bus.